Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«22
HKDKMARKKXS AMT
gaarde, oprindelig ryddet i statsalmenningen efter offentlig tilladelse;
de tilhorte saaledes staten og bragtes af dens leilændinger med
brugsret i skogene indtil forrige aarhundredes begyndelse, fra
hvilken tid de efterhaanden er solgt af det offentlige til
op-sidderne.
Foruden i dalførerne ligger sætrene ogsaa spredt paa
vidderne.
Gaardbebygningen ligger i høider over havet fra 533—81« m.,
sætrene betydelig høiere.
Foruden gaarde og sætre findes en del fiskeboder.
Sagnet beretter efter Kraft, at i Tolgen præstegjeld var der
for Røros værks anlæg kun fire smaa gaarde eller pladse, hvis
beboere nærede sig af jagt og, naar denne næring slog feil, af
betleri. Dette sagn er neppe rigtigt. Vingelen kirke har allerede
været til i den katholske tid. Flere gaarde, som Østgaarden og
Kreen, nævnes i det löde aarhundrede, og et navn som Breen,
der antages sammensat med vin, stynes at antyde, at Dalsbygden
har havt nogen fast bebygning allerede langt tilbage i tiden.
Anlægget af Røros værk og Tolgen hytte lokkede nybyggere
til denne egn, hvor skogene huggedes til kulieved for værkerne.
Tolgen herreds matrikulskyld er 944.02 mark.
Herredet har ifølge den trykte matrikulfortegnelse 157 gaards
nummere, hvilke efter herredets nuværende matrikulskyld havde
en gjennemsnitsskyld af «.01 mark.
Ved udgangen af 1890 var herredets gaardsnummere delt i
1 094 særskilt skyldsatte brug, hvilke igjen efter opgaverne ved
folketællingen i 1891 var samlet i 48« selvstændig beboede brug,
hvis gjennemsnitlige størrelse efter deres matrikulskyld var 1.87 mark.
71 brug, af skyld 35.13 mark, var skog eller vand eller lig
nende ubeboede skyldsatte brug.
Ved udgangen af 1895 var antallet af de særskilt skyldsatte
brug 1 138, og ved udgangen af 1900 var antallet steget til 1263
brug med en gjennemsnitsskyld af 0.7S mark.
Gjennemsnitsværdien af skyldmarken var efter de officielle
statistiske beregninger: i 1891—95 3 113 kr, i 1893—97 2 933
kr., i 1895—99 2 494 kr.
Efter sorenskriverens opgaver over solgte faste eiendomme i
1895 er skyldmarken for de i 1895 i Tolgen solgte 27
eiendomme gjennemsnitlig betalt med 2 229 kr. I denne beregning
er ikke medtaget 1 salg, hvor stor skog har bevirket
uforholdsmæssig stor pris paa matrikulskylden.
Alle opgaver over husdj’rhold og udsæd er fra opgaverne ved
folketællingen i 1891.
Tolgen præstegaard heder egentlig Brønningsgaarden, hvilket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
