Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
» KVIKNE HERRED. 1)45
Dalen er i den nedre del trang med steile sider; mellem
Naaverdalen og Nordre Ulvvasbækken ligger saaledes veien paa
den østre dalside, trangt mellem elven og fjeldets steile side;
dette sted kaldes Guldstrømmen, og man er der udsat for stensprang.
Dalen bliver videre ved gaarden Brevad; den har sin største
bredde paa strækningen mellem denne gaard og præstegaarden,
snævrer sig her att-er ind, men bliver noget aabnere efter at have
svinget vestover; paa dette øvre, høitliggende stykke er den
tildels myrlændt, og der er i den øvre del sætre; herredets meste
bebygning ligger i den nedre strækning af dalen.
Tonnas dal gaar med nordlig retning fra Tønset op til
grændsesjøen Stubsjø. Øst for Blankkjernmoen deler dalen sig,
og den vestlige dal fortsætter i hovedretningen til henimod
Estens-vollan, hvor den fører over i Orklas dalføre, medens den østlige
sidedal gaar ind under Eidsfjeld.
Hoveddalen er temmelig aaben og paa sin vestre side har
den flere gaarde, paa den østre nogle sætre. Den østre
sidedal er trang og ubebygget; den vestre dal er bebygget med nogle
gaarde og sætre.
Landet nord- og vest for Orklas dalføre er
høi-fjeld, der deles ved Innas dal og dens sidedale.
Innas dal gaar fra Orklas dalføre lige over for Inset kirke
sydover vestenom Kletten, derpaa østover mellem denne og
Flom-høgda og saa igjen sydover mellem Flomhøgda og Taraldshøgda,
hvorpaa den deler sig i:
Eisaaens dal, der gaar vestover søndenom Flomhøgda og
ind under Lille Orkelhø, medens Innas dal gaar mod sydøst
mellem Taraldshøgda og Dølvadfjeld til Lille Innsjøen og fra denne
videre nordover, østenom Taraldshøgda.
Innas dal, der tidligere havde endel gaarde, er nu
udelukkende en sæterdal; den har gode beiter. Dalen er aaben i
den nedre del, men bliver trangere længere oppe.
Landet vestfor Inna har paa grændsen mod Opdal flere
høider: Seljebrystet, 891 m., Hostøen, 937 m., og sydligere IAlle
Orkelhø, 1 261 m.
Nordlig for Eisaaen mellem denne og Inna ligger Flomhøgda,
med høieste top 1161 m., sydøstlig for denne Bølvadjjeld, 1037 m.,
og sydvestlig for dette Lille Orkelsjotangen, 1115 m.
Mellem Inna og Orkla ligger nordlig Lilltfjeld, 817 m.,
længer syd Langfjeld, 989 m. Langs Orklas dal paa vestsiden
ligger fra nordvest mod sydøst Kviknebrona med en sydlig top,
1123 m. høi, Ula, 1081 m., Storkleven, 1056 m., Nonshøgda,
871 ni., Brenfjeld, 946 m., Storaasen, 811 m., og Aasfjeld, 947 m.
Paa den anden side af den her omhandlede strækning, paa Innas
østside ligger fra nordvest mod sydøst Kletten, 1093 m., Stormyr-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
