Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KVIKNE HERRED.
«47
1 771 — 1780 ca. 30, 1781—1790 ca. 22 og 1791 —1810 kun ca.
8 tons, alt i :arligt gjennemsnit.
Et aktieselskab i Hamar gjenoptog driften ved gruberne i 1868.
Der byggedes en smeltehytte i Naavedalen, hvorhen kisen
blev kjørt.
Man arbeidede paa et skjærp ved Øvre Vangs grube.
Driften indstilledes i april 1870, altsaa efter vel 2 aar.
Foruden de nævnte gruber i Kvikne hovedsogn er der i
annekset Inset grube ogsaa kaldt Naaverdals (Næverdals•) grube
eller Nyberget. Den ligger nær chausséen mellem Naaverdal og
Inset, skilt fra samme ved Orkla, paa sydsiden af denne.
I Inset grube er svovelkis, tildels kobberholdig, og magnetkis.
Det heder, at Inset grube blev fundet i skiktmester Jørgen
Bradts tid, hvilket vel vil sige noget efter 1(350, og at en hytte
blev bygget ved Naaverdal for en del grubebetjenters regning,
men den blev snart kasseret. Den blev bygget op igjen, da
Kvikne værk anden gang kom i drift, men i 1724 blev den
indstillet formedelst malmens ringhed, det vil sige, at kisen var
fattig paa kobber.
Vekstenbruddet ved Grøtli i Kvikne ligger omtrent 1.5
km. sydøst for gaarden Grøtli i en høide af 853 m. o. h., 126 m.
over hovedveien i Kvikne, omtrent 42 km. fra Tonset
jernbanestation.
I det ældre og høieste brud er den blottede mægtighed af
vekstenen ca. 5 m., dog med haardere varieteter iblandt.
Vekstenen er Jcjendt paa en længde af ca. 30 m., men bedækkes
i strøgretningen. I en afstand af ca. 100 skridt vestnordvest er en
knaus, hvori ogsaa veksten forekommer, men med et grovkrystallinsk
udseende. Den er noget haardere at sage end almindelig veksten,
men den er fri for magnesit og roses for sine gode egenskaber.
Bruddet her har sikkerlig været kjendt i lang tid, thi der er
paafaldende mange mærker efter udhuggede gryder, og paa sine
steder kan man se indtil 50 mærker efter udhuggede gryder paa et
par kvadratfavne. Nu benyttes stenen til peiser, og det sker i
regelen paa den maade, at den, som behøver peis, bryder den selv.
En fuld peis med 1 m. høie kinner, 13 cm. tykke og O.K m. brede,
siges her at koste 25 kr.
Brynesten udvindes ved Rostvang nær Stubsjøen.
En og anden enkelt cirkelsag findes, men ellers er der intet
egentlig industrielt anlæg.
Antal personer, der ved udgangen af aaret 1900 drev
landhandel, var 7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
