Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•44
KRISTIANS AMT.
Egnen omkring Vang har karakteren af en høifjeldsdal
(Chåteaux d’Oex, Urseren). Hugakollen, der ser saa høi og mægtig
ud fra sydsiden, er fra denne side klin som en lav kolle. Fjeldet
sænker sig ned mod Mjøsen, men op mod høifjeldet paa den
anden side af sjøen ligger igjen nye fjelde med steile
styrtninger. Det høieste er Grindadn eller Grindefjeldet; dets top
var endnu (15de august) bedækket med sne. Høiden er
rimeligvis 4 000 fod, den kan maaske være 4 500 fod, men ikke
mere. Det er et lerskiferfjeld, hvad der kan sees af de store
lerskiferblokke, der er faldne ned fra høiden og ligger
sammendyngede ved foden.
I høiderne i Grindadn staar dog granit, men der er skifer ved
foden, og høiden er noget større end von Buch antager, 5445 fod
(1708 m.).
I Vang herred har det paa fjeldet liggende vand Nordre Syndin
afløb gjennem elven Ala, der falder i Begna øst for Vangsmjøsen
paa sydsiden, medens Rysnas dal udmunder paa nordsiden.
Over Vangsmjøsen udmunder paa sydsiden sæterdalen
Skaka-dalen og paa nordsiden Sanddalen over Lenegaardene. Ved
Vangs-mjøsens vestende i Øie udmunder Raudalen.
Vangsmjøsen ligger 470 m. o. h. eller 100 m. over Slidrefjord,
som ligger 370 m.
I den store trugformet udvidede dal omkring Vangsmjøsen
er naaleskogen sparsom, og istedetfor den med mangeartet
træ-vekst smykkede Slidrefjord er her mest birkeskog.
Medens lierne langs Slidrefjorden overalt er fri for sne og
næsten overalt har skog eller mark, sees i Vang fjeldets skelet
stikke frem i sine nøgne svære former, med blændende sne paa
toppen og sorte stenurer ved foden. Og alligevel, hvor
vidunderlig yndige, hvor gaadefuldt vakre er ikke disse Mjøsens
omgivelser, skriver Naumann, og hvor længes ikke den, som en
gang har seet dette storartede landskab, tilbage hid, hvor alt
liv er som samlet paa ét sted, medens der hersker høitidelig
dødsstilhed over de majestætiske fjeldtoppe og over det
krystalklare vand med de vide bugter.
Hugakollen og den mørke Grindadn paa den ene side og
deres medbeiler, det mægtige Skudshorn, paa den anden side
behersker dalen; mellem Hugakollen og Grindadn gaar der
ganske jevnt en skraaning ned mod vandet; i høiden sees kun
birkekrat, længere nede ligger gaardene samlet tæt omkring
kirken, omgivet af græsbakker og bygagre; endelig ligger vandet
der med sine nes og med den stigende dal i baggrunden. Man
ser vistnok ikke andet end vand og sort fjeld med lysende
sne-flekker, og ensfarvet birkeskog, men dog alt saa eiendommelig og
vakkert ordnet, at egnen ved Vang danner et særlig herligt skue.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
