Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•64
KRISTIANS AMT.
for Gausdal sanatorium, og det nordligere liggende Præstkampen
1 247 m., fra hvilken Jotunfjeldene og Rondane sees.
Baade her og længer nordlig i Ringebu, i Søndre og Nordre
Fron er der talrige sætre i høide paa under 900 m. I Ringebu
ligger paa fjeldet vest for Gudbrandsdalen Seggelstadkampen, 1 061 m.,
og Norekampen, 1 100 m. 1 Søndre Fron fører kjørbar vei op til
Gaalaanvatn, 775 m., og Gaalaa sanatorium, 910 m.; vestligere i
Nordre Fron ligger Fæforvatn, 878 m., med Fæforkampen, 1 157 m.,
og Fæfor sanatorium, 954 m. Fæforkampen bestaar i høiderne
af gabbro. Længer mod sydvest mod Espedalen ligger der og
gabbrofjelde af ikke ringe høider, saaledes Ruten, 1513 m. og
Graahøerne, 1 443 m.; ogsaa Storhøpiggen sydvest for Espedalsvatn
er et gabbrofjeld, 1 440 in. høit.
Nordligere gaar, som før berørt, Vinstras lange vasdrag
gjennem denne fjeldstrækning fra Bygdin, gjennem Vinstervøtn og
Olstappen og saa gjennem Skaabu-Kviknedalen til Laagen.
Nordlig for det største Vinstervatn, Strømsvatn, ligger Vinsterflyerne og
Valår es fly erne, som hører til Vaage. Flyer er større høitliggende,
jevne fjeldmarker over dvergbirkens grændse, ofte dækkede af
lavarter, da de er moseflyer, eller det kan være stenflyer, der for
størstedelen bestaar af nøgne, almindelig smaa stene. Stenflyer
forekommer hyppigst vest for Laagen, de største og fleste
moseflyer ligger paa strækningen øst for Laagen.
Den største sammenhængende mosefly er Valdresflyen mellem
Gjendin, Bygdin, Øvre Heimdalsvatn og Strømsvatn; den er jevn
og flad, med enkelte mindre fjeldtoppe, de saakaldte
Fiske-løsknauser, dens størrelse kan anslaaes til over 100 km.8 En
stenfly er den af turister og gudbrandsdalske renjægere vel kjendte,
brede Hindfly i Vaagefjeldene mellem Sjoa, Veo, Nautgarstinden
og Rusvatn. Kun dens nederste del nærmest Rusaaen og Sjoa
ligger saa lavt, at den der er jevnt dækket med lavarter og
nærmer sig til at blive en mosefly.
Stenflyerne er ikke helt blottede for plantevækst. Selv
indtil en høide af 1 700 m. er der paa stenflyerne omtrent de samme
lavarter og andre planter som paa moseflyerne. Men paa
stenflyerne er denne vegetation tynd paa de smaa, grusagtige
mellemrum mellem stenene; de er i det hele nøgne og graa. Moseflyerne
faar hele sin karakter af de lavarter, som dækker dem; lavarterne
giver flj-erne de lyse, zarte farvetoner, hvorved de danner en
modsætning til de graa mørke urer, som ofte omgiver dem (J. B. Barth).
Flyerne er de egentlige hovedopholdssteder for vildrenen.
Om renerne ofte, især i varmt veir, søger op paa fjeldhøider
og snebræer eller i vedvarende regnfuldt veir helt ned i
vidje-regiouen, saa er dog flyerne, mose- og stenflyerne, deres
almindelige opholdssteder. Der finder de sin næring af de urter og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
