- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
67

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NATURLIG BESKAFFENHED.

67

Allerede Hiorthøy omtaler udsigten fra Næverfjeld; han siger,
at fjeldet er meget høit, og derfra er en skjøn udsigt, da man
fra den søndre kant af bjerget kan se lige til Hurdalen, fra den
vestre kant Valdresfjeldeue, ja endog Filefjeld; fra den nordre side
sees nogle høie fjeldspidser, af anseende som kirketaarne, der
baade vinter og sommer er bedækkede med sne. De ligger
østenfor Sel paa Vaage og kaldes af norddølen Runna (Rondane).

Den østlige del af fjeldet i Øier herred har afløb til Glommen.

Nordlig i Øier, østlig for Gopholsætrene begynder det
egentlige høifjeld med lavarter og moser, hvoraf flyerne udgjør en del.
Ikke faa fjelde naar her op over 1000 meter, saaledes paa
grændsen mellem Øier og Ringebu Høgtinden 1195 m., og paa
grændsen af Øier, Ringebu og Stor-Elvedalen Eldaahøgda 1 234 m.
Tromsas dal med dens sidedale omslutter strækninger her i den
nordre del af Øier og sydlig i Ringebu.

Fjeldmarken i Ringebu og Søndre Fron ligger i den midtre
del ca. 1 100 m. o. h., men ud mot dalene omtrent 700 m. Over
vidderne hæver der sig kamper. Kvien, 1 353 m., ligger vest for
Imssjøerne og bestaar af sparagmit.

Østlig i Ringebu ligger et dalføre, Imsdalen, med afløb til
Glommen. Imsdalen er omtrent 20 km. lang, og bunden er
skogdækket. Dalføret ligger paa grændsen mod Østerdalen; i den
sydligste del ligger de omtrent 5 km. lange og meget vakre
Im3sjøer. Nordenfor disse stiger dalen og gaar over i
fjeld-sletterne under Storvola og Skjæringsfjeldene, hvor egnen atter bliver
høifjeld. Paa den bratte vei fra Kvien ned til Imssjøerne
kommer man paa en forholdsvis meget kort strækning paa den
temmelig bratte skraaning gjennem alle høifjeldets forskjellige belter
fra vidjebeltets øverste grændse gjennem birkebeltets overgange
og ned i den høie granskog langs Imssjøernes bredder.

Bredderne omkring de to Imsdalsvøtn, øvre og nedre, er høie
og bratte. Flere steder langs vandet er der rig græsvekst, og
oppe i lien mellem uren og birkekrattet vokser frodige vilde
ribsbuske.

Sidedal til Imsdalen er Aastdalen, der gjennemstrømmes af
Aasta. Egnen her er milevidt mere end almindelig rig paa store,
ægte moseflyer. Den hørte tidligere til de bedste rentrakter paa
denne kant af landet, og egnene her omkring Kvien har paa
mange steder godt rypelænde.

Høider i nordre del af Ringebu paa grændsen mod Sollien
er Hirsjøhøgda, 1415 m., og Muen, 1424 m. Begge fjelde
bestaar af sparagmit. Muen ligger ved Præsteveien, som fører fra
Ringebu og Venebygden over til Sollien. Med sine 1 424 m. o. h.
er den ikke det høieste fjeld i egnen, idet navnlig den i
nordvest liggende Ramshøgda rager lidt op over den. Men ved sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free