Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURLIG BESKAFFENHED.
69
Rondane er senere omtalt særskilt.
Det, som kaldes Dovrefjeld, er hverken topografisk eller geologisk
nøiagtig begrændset, men er kun en fra gammel tid brugelig
betegnelse for den fjeldmark, som danner vandskjellet nordlig i
Dovre herred og over mod Søndre Trondhjems amt. Dets grændser
angives undertiden saaledes: i nord dalen fra Sundal kirke
op over Opdal kirke til Inset, i øst en linje fra Inset til
Lille-Elvedalen, i syd Grimselvens dal, og i vest Joradalen. Nogle
steder betegnes Dovrefjeld som strækningen fra Røros vestover
til Rauma. Andre steder føres Dovrefjeld helt frem til havet.
Dovrefjeld er vel egentlig kun en lokal betegnelse for den
fjeldmark, over hvilken veien i Dovre herred fører over til
Opdal, et lokalnavn, som geograferne har udvidet vilkaarlig, og
derfor blev grændserne vilkaarlige. Høidepunktet for Dovrebanen
blir 1 204.8 m. o. h.
Det mest bekjendte fjeld i Dovre herred er Snøhætta nær
grændsen mod Lesje og Opdal. Dets bergart henførtes tidligere
til grundfjeldet, i senere tid er dets lagdelte bergart betegnet
som sparagmit eller som en bergart, der staar nær den i Rondane.
Snøhætta er 2 246.5 m. høi. Man troede en gang, at
Snø-hætta var Norges høieste fjeld. Professor Jens Esmark, som i
1798 foretog den første kjendte bestigning, angiver høiden til
8 000 fod og siger, at Snøhætta er det høieste fjeld han kjender
i landet; men, lægger han til, «i Bergens stift tror jeg, at der
findes fjelde, som er meget høiere end Snehætten, hvilket jeg
slutter af de efterretninger, jeg har kunnet samle af bønder».
Der gik imidlertid et par tiaar hen, før Snøhætta maatte vige
for Galdhøpiggen og Glittertind, som blev maalt fra Lomseggen
af general N. S. Wergeland i 1842. Fjeldene heromkring var
før et af hjemstederne for fangsten af jagtfalke. Saa sent som
i 1671 har man et «aabent brev» af 30te august, hvorved «hans
keiserlige majestæt» (den tysk-romerske keiser) faar tilladelse til
paa Dovrefjeld «at lade ved egne folk falke fange tillligemed
andre, som saadant er forundt>.
Paa sydøstsiden af Snøhætta er en stor botn med en bræ.
Paa siderne af Snøhætta er ur og snefonner. Der er bratte stup
paa begge sider, og navnlig har nordsiden ofte «hængefonn».
Fra toppen sees i nord og nordøst vidderne omkring
Trondhjem, Graakallen og maaske en snip af Trondhjemsfjorden; i øst
Storskarven, Hommelfjeldet, Rendalssølen og Sølen; i sydøst og
syd Rondane fortsat med Hedalsmuen og Jotunfjeldene, derefter
Hardbardsbræen, Jostedalsbræen, Lodalskaapa og fjeldene mellem
Skjaak og Stryn. Mod vest sees Romsdalshorn og Vengetinderne,
mod nordvest Eikesdalens og Sundalens fjelde med Troldheimen
som afslutning. I syd og sydvest ligger i forgrunden Nordre og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
