Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOTUNFJELDENE.
115
af en terrasse i dalsiden, muligens en bræsjøterrasse. Langs
Vesleaadalens sydlige dalside findes endemoræner eller
skreddannelser. Fra Vesleaadalen over mod Sjoghulsvatn var i 1902
flere snebræer, som endte i tjern med en eller flere rundagtige
og halvcirkelformede indskjæringer med lodret væg af indtil et
par meters høide.
Raudalstinderne, til hvilke Skardalstinden slutter sig, er en
bundt af tinder med mellemliggende bræer; de omsluttes af
Gravdalen, Raudalen og Storaadalen. Der er 5 tinder, som ikke
har særskilte navne. De vestlige Raudalstinder ligger i Nordre
Bergenhus amt. Alle tinder paa denne kant, Raudalstinderne,
Smørstabtinderne, Uradalstinderne, Tverbotnhorn og Kirken har
en høide af 2 000 m., nogle lidt over, andre lidt under. De
to vestligste af tinderne, som begrændser Raudalens nedre del,
har i lierne den røde farve, som har givet dalen og tinderne
navn. Den røde farve paa enkelte strækninger i Jotunfjeldene
skyldes olivinsten og serpentin, der forvitrer med rødbrun
overflade, men om den røde farve i Raudalstinderne skyldes denne
farve, er ikke undersøgt.
Nordlig for Raudalstinderne ligger Skardalseggen, 2 199 m., og
mellem Raudalstinderne og denne ligger Skardalsvatn, 1 490 m. o. h.
Paa Skardalseggens nordside er der en bræfyldt botn, som naar
ned mod Langvatn, 1410 m. o. h., og bræer paa Raudalstindernes
nordside gaar ned i Skardalsvatn. Vestlig for Langvatn, paa
grændsen mod Lyster, ligger Høgvageltind, 2 144 m., med de
to Høgvagelbrceer.
Omkring Høgvaglen er kilderne for Jotunfjeldenes vigtigste
elvedrag. Fra toppen af Høgvageltinden sees vasdrag til tre
sider; her gaar mod sydøst gjennem Høgvageltjern og Langvatn
Storaadøla, som danner Gjendin, og derefter kaldes Sjoa; mod
nord gaar fra Leirvatn, 1 486 m. o. h., Leira gjennem Leirdalen,
det er bielv til Bøvra; lidt længer øst i Kirkeglupet begynder
Visa. Visa løber gjennem Visdalen parallel med Leira og falder
ligeledes i Bøvra. Endelig løber lidt mod vest Storutla ud af
Gravdalsbræen og bliver, efter at have løbet forbi Horungerne,
forstærket med afløbene fra Mjølkedalen, Koldedalen og Tyin og
kaldes saa Aardalselven, som falder i Sognefjorden.
Ned i begge Høgvageltjernene under Høgvageltind sender
Høgvagelbræen paa venstre side mægtige arme. Disse tjerns
strande er overmaade storstenede og vanskelig farbare, især for
kløvheste.
Nedre Høgvagelbræ har sten spredt paa overfladen. Foran
bræen kan adskilles fire trin af moræner; først den som nu er
under dannelse; indenfor den er deringen plantevækst.
Indenfor det andet trin var mos og undtagelsesvis enkelte græsarter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
