Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOTUNFJELDENE.
117
1498 m. o. h., paa Galdeberget. Ryggen ender i en lavere top af
mere udpræget tindeform. Det er den tind, som sees fra
Eidsbu-garen, og som Vinje i et versificeret brev har sammenlignet med
Gaurisankar.
Ved en lavere bergryg staar den sydlige tind paa Sletmarkhø
i forbindelse med Galdebergtind, og de omslutter sammen botnen
Oksdalsholet, i hvilket der ligger et tjern.
En skarp ryg skiller Sletmarkbræen fra Langedalsbræen.
Langedalsbrceen ligger under og vest for Svartdalspiggerne.
Langedalsbræen har kun hist og her stene i overfladen.
Henimod halvhundrede meter er fra bræens kant nedover ophobet en
masse af grus, større og mindre stene samt tildels kjæmpestore
blokke paa indtil flere meters tversnit.
Østlig for Langedalsbræen hæver sig en hvas ryg, paa
hvilken Svartdalspiggerne ligger, den høieste 2143 m. Paa østsiden af
denne ryg ligger Svartdalsbræen.
Bræen her er i den nederste del flad, ikke bred og ikke synderlig
mægtig. Fast fjeld sees gjennem isspsækkerne i en dybde af 8
—-10 fod, naar alt det øvre snelag, som vanligvis dækker den,
er smeltet bort, og hele bræen er is. Det er da ikke uden fare
at gaa over denne glatte isflade, især naar sprækkerne skal
passeres; om man end ikke falder ned i et bundløst svælg, saa kan
det være vanskeligt at komme op igjen, naar man først er faldt
ned i sprækken.
Svartdalsbræen gik i 1902 med en snefri tunge ned til en af
sand og grus bestaaende flade mellem denne og Svartdalsvatn.
Der var flere morænerækker. Langs vandets ytre rand snor sig
en 50 m. bred og henimod 10 m. høi endemoræne bestaaende af
grus og sten med blokke. Denne skiller samtidig mellem et
landskab med gammel plantevækst.
Den nordligste af de paa Svartdalens vestlige fjeldside
liggende bræer har en endemoræne, som i en afstand af omtrent
100 m. fra bræen har opdæmmet en liden bræsjø.
Sydøstlig for Svartdalspiggen ligger de vilde Midsmogtinder,
2270 m., og Langedalstinden, 2192 m.
Midsmogtind er store Knutshulstinds gjenbo. Paa Midsmogtind
er det kun Knutshulstind og Kalvaahøgda, som stænger for
udsigten.
Midsmogbræen eller bræen syd for Midsmogtinden har en
is-tunge, der ender i en høi skrænt, hvor den brækker, med lidt
nedstyrtet is nedenunder. Den er meget opsprukket.
Et par moræner ligger nede paa den flade dalbund, og saa
følger igjen tre endemoræner.
Turfinstinderne ligger nord for Nyboden ved Bygdin og naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
