Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BRÆER OG OVERLIGGENDE FONNER.
179
med den bræ, som ligger i Høgrond. Fra 1908 heder det og,
at snefonnerne svandt saa ind, at der næsten ingen sne var i
Rondane.
I den del af Rondane, som ligger i Sel herred, er ikke bræer,
men snefonner i revnerne og forsænkningerne.
I Hedalen herred paa Hedalsmuen, 1743 m., ligger sneklatter
eller smaa fonner hele sommeren.
Paa Snøhætta siges snegrændsen efter Hisinger at ligge 1641
m. o. h.
Paa Nautgarstinden, hvis høide er 2 244 m., ligger der
ved Russe-Rundhø efter rektangelkartet fonner, men fonnerne og
bræerne her er smaa, men vestover mod Glittertind og Galdhøpiggen
tiltager fonnerne og bræerne i mægtighed, og snegrændsen eller
de laveste stedsevarende fonner synes at naa ned til 1500 m.
vestlig i Jotunfjeldene.
Paa østsiden af Fjærlandsfjorden i Sogn naar fonner ned til
1200 og 1000 m. o. h.
Medens snelinjen i det østlige Norge vistnok ligger paa 1900
m. og mere, eftersom fjelde paa 1800 m. ikke har evige fonner,
ligger der i Voss og Fjærland fonner i 1200 m.s høide, og
medens sommertemperaturer fra juni til september saa låve som
2.7 ° C. holder fjeldene fri for sne paa Østlandet, synes en
sommertemperatur i disse maaneder paa opimod 6 ° C. ikke at kunne
smelte bort sneen der, hvor nedbøren er meget stor. Snegrændsen
sænker sig hurtig mod vest, ei alene fordi sommervarmen i det
hele er mindre paa Vestlandet, men og fordi nedbøren er saa
meget rigeligere.
Bevægelsen hos Jotunfjeldenes bræer er ikke maalt, men den
er vistnok ikke stor.
Forskjellig fra bræernes bevægelse fra høiden mod det lavere
land er fremrykken og tilbagegang af bræernes ende, eftersom
afsmeltningen er større eller mindre, hvilket afhænger af
temperaturen, og nedbøren har muligens en endnu større indflydelse.
En lav temperatur og megen nedbør volder bræernes vækst og
fremrykken ; en høi temperatur og liden nedbør gjør, at bræerne
gaar tilbage.
I de senere aar fra 1901 er der anstillet maalinger af
bræendernes fremrykken og tilbagegang, og tallene (pag. 180)
angiver, hvor mange meter bræen er rykket frem (-)-) eller har
trukket sig tilbage (-J-) mellem hver maaling. De aar, da bræernes
beliggenhed først afmærkedes er angivet med et kryds (X).
Iagttagelserne viser, at de fleste bræer har trukket sig tilbage,
især i de seneste aar. I 1912 har alle bræer i Jotunfjeldene
gaaet tilbage. Videre viser de, at i somme aar har nogle bræer
rykket frem, andre tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
