Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BRÆER OG OVERLIGGENDE FONNER.
181
Antallet af bræer, som har rykket frem, og som har trukket
sig tilbage, har i de forskjellige aar været:
Antal bræer Antal bræer antal bræer
rykker frem trækker sig tilbage staar stille
1901—02 2 1
1902—03 8 8
1903—04 4 20
1904—05 8 19
1905—06 8 11
1906—07 14 7
1907—08 2 23
1908—09 4 22
1909—10 4 23
1910—11 2 26
1911—12 0 27
Foran sin ende lægger bræerne op den sten, de har ført
med, i form af jøkelgjærder, moræner, vorrer, og deslige
gjen-liggende moræner viser, hvormeget bræen har trukket sig tilbage
siden den tid, da morænen oplagdes.
En endemoræne et stykke foran bræens ende viser følgelig
en stedfunden afsmeltning. Efter hverandre liggende
endemoræner er hyppige ved Jotunheimens bræer; kun nogle ganske
faa mangler dem. Ved Nedre Høgvagelbræ f. eks. er fire
forskjellige trin, først en moræne, som er under dannelse, og der
eT ingen plantevækst. Indenfor følger morænen med mos og
undtagelsesvis enkelte græsarter. Ved tredie trin er mos, græs
og undtagelsesvis enkelte vidjer. Paa det fjerde langs Nedre
Høgvageltjerns vestlige bred er sparsom græsvegetation.
Bræisen er af anden beskaffenhed end den is, som lægger
sig paa indsjøer og elve. Den nyfaldne sne er blændende hvid
og i regelen fnokket, bestaaende af hvide naale, idet den falder.
Den bliver snart til en kornet sne, som schweizerne kalder
«firn». Farven bliver mere graa, og der er tildels luftblærer
indesluttet i den. Firnsne er almindelig sne, fremkommet ved
en delvis smelten af den ny sne. Denne firnsne gaar over til
bræis, og denne viser sig at bestaa af enkelte iskorn, hvilke
is-korn ved undersøgelse har vist sig at være krystaller.
Naar der falder sne om høsten, bliver den i regelen liggende
paa bræerne, men paa nøgent fjeld tør den ofte bort gang paa gang,
ogsaa udpaa vinteren. Derfor er det om vaaren altid mere sne
paa bræerne end paa det bare fjeld.
De fleste bræer i Jotunfjeldene har sin egen botn afstængt
ved en fjeldkam fra nabobræen. I kolde sommere er bræerne
helt eller delvis dækket med et snelag, som paa sine steder kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
