Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
227
hele jordet, hvor det havde faret, laa en skog af birketræer og
birkestammer, brækkede eller rykkede op med rod. Det er ikke altid
selve skredet, som tager skogen, men det er det svære lufttryk,
som gaar foran de rygende snemasser, der kan rykke træerne op
med rod og kaster dem til alle sider. (Se beskrivelsen af
Romsdals amt, bind I, pag. 185).
Ved en tidligere leilighed, da det samme skred gik, blev alle
vinduerne paa Hoft, som vendte til den kant, slaaede ind.
Straks nordenfor Røiseim havde i 1902 et fjerde skred gaaet.
Den havde opfyldt hele bunden af elvedalen.
Sæteren Slethavn i Leirdalen blev feiet bort af et sneskred i
1903. Slethavn laa farligt til for jordskred og sneskred i vaadt
og regnfuldt veir. Man kunde ikke være sikker der lige indunder
en saa tverbrat fjeldside og med en saadan høide, hvor der er
løst jordsmon opover.
Paa Lauvhøs østre side gik der vinteren 1910—11 et stort
sneskred, som dræbte en hel del rensdyr. Rypejægere gik ind
paa skredet og saa rester af ca. 20 dyr, som delvis var opædt
af rovdyr og fugl. Hvor mange rensdyr der laa dybt nede i
skredet, vides ikke.
Skredet var ca. 1 km. bredt, og fjeldet er stupende bråt,
saa det har været et voldsomt fald.
Der fandtes dyr, som havde faaet hovederne afrevet, medens
andre havde benene knust og indvoldene sprængt ud.
Sandsynligvis har dyrene villet gaa fra Lanvhø ned i dalen og er kommet
ud paa en stor snefonn, som er løsnet af trykket og har sat skredet
i gang. Det hænder ofte, at rensdyr kreperer paa denne maade.
Et stort stenras gik i februar 1906 i Sel herred ved
gaardene Nyhus og Kleivrud, som ligger omkring 400 m. fra hinanden
ret urider det høie fjeld.
Der var sprækker i fjeldet, hvor det løsnede, og da det om
vinteren var skiftende veir med sne, regn og kulde om hverandre,
er det maaske vand i sprækkerne, som er frosset og har sprængt
stene ud. Folkene paa pladsen Rasmuslien, høit oppe i lien,
hvor skredet gik, søgte husly hos naboerne.
Denne plads var sterkt truet, idet stene gik imellem husene,
og en sten slog ned gjennem taget paa laaven og blev liggende
derinde, ligesom 3 stokke i den ene væg i stuen blev slaaet tvers
af ved loftet.
Husene paa Nyhus rystede som ved et jordskjælv.
De fleste af stenene var svære. De tog paa sin vei ned
gjennem lien med sig træer. Nede paa fladen gjorde de svære
hop paa 50 m. og mere.
En svær blok, ca. 40 tons, laa ovenpaa isen i den bratte
bakke, og der blev muret en forstøtning foran. Hvis denne blok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
