- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
236

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

■2 236

KRISTIANS AMT.

er der i regelen mindre sne end paa Toten, og vaaren kommer
før paa Hedemarken.

Den første sne falder til meget forskjellige tider. I
Jotunfjeldene kan der paa de høieste tinder falde nysne i
hvilkensom-helst maaned af aaret, og det samme er tilfældet i Rondane og
paa andre meget høie fjelde. Men som regel er alle beboede
egne og sætrenes omgivelser helt fri for sne i hele juli og i
august maaneder. Den 23de august 1906’ er dog maalt 2—5 cm.
sne paa flere stationer som paa Kvandalsvolden i Lom, 718 m. o. h.,
og paa Øverby i Søndre Aurdal, 481 m. o. h., ved Kvannefoss i
Nordre Aurdal, 607 m. o. h., og ved Sanderstølen i Nordre Aurdal,
847 m. o. h., og ligesaa paa Nystuen i Vang, 974 m. o. h. Det
er dog en undtagelse, at der falder sne i disse høider i august
maaned.

28de august 1912 var der faldt dyb sne ved Bygdin.

I september maaned er der ofte maalt sne paa over
halvdelen af amtets nedbørstationer, om det ikke er regel, at der
falder sne i denne maaned i de lavtliggende dele af amtet.
I oktober maaned falder der ofte noget sne, men det kan ogsaa
hænde, at november er uden sne paa flere stationer, skjønt det
er undtagelse, men det kan og indtræffe der, hvor nedbøren er
ringe, som i Vaage, at november er uden sne, men i høiderne
er der sne i november maaned næsten overalt som regel.

Sneens høide, maalt i cm., tiltager i løbet af vinteren, og
snehøiden er i regelen størst i marts, da den tager til at minke;
men det hænder, at snehøiden er størst tidligere end i marts.

Den største høide, som sneen naar, er meget forskjellig, fra
mindre end Va m. til over 2 m. Denne høide eller snedybden
er maalt i en række af aar mellem 1896 og 1908 og angives
i cm. Derfor angives den største snehøide, som overhovedet
er maalt paa vedkommende station og dernæst den største
midlere snehøide i den maaned, som har den største snehøide
(se tabellen pag. 237).

Mange aar er den største snehøide meget mindre end de her
angivne tal.

Af alle stationer sees den største snehøide at være maalt
paa Nystuen, 974 m. o. h., 240 cm., men derefter følger Gjerdingen,
442 m. o. h., i amtets sydligste herred Lunner. Ved Mjøsen kan
der være 83 cm. sne, men snemængden tiltager i høiderne somme
aar til 150 cm. I Søndre Gudbrandsdalen er den største
snehøide ikke stor, op til 71 cm. i Ringebu, men den tiltager til
det dobbelte i høiden, som maalinger fra Fæforkampen og
Sikkils-dalssæteren viser. I Vaage, Sel, Lom og Skjaak er snehøiden ikke stor
i hoveddalen, i Botn i Sel kun op til 43 c.m. Vestre Toten,
Land og Valdres er i det hele rigere paa sne end Gud brands-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0252.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free