Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■2 68
KRISTIANS AMT.
Hvilke vinde det er, som bringer regn, og hvilke det er,
som bringer tørt veir, sees af tab. XIII. Paa Tonsaasen, i Vang
og paa Hjerkinn regner det i det hele mest med østenvind, og
det er klart veir med vestlig vind. Det vil helst regne med
sydøstlig vind i Granheim, Dovre, Lillehammer og Listad, medens
vestlige vinde giver klart veir. I Biri bringer søndenvind gjerne
regn, medens søndenvind paa Hjerkinn gjerne bringer tørt veir.
XI V. Gjennemsnitlig antal gange i aaret noteret storm.
i N. NO. 0. so. s. sv. v. NV. Sum.
Kristiania . . . . 0.8 Ol 0.0 O.o 0.4 O.S 0.1 0.1 1.3
Eidsvold . . . . . 2.1 0.8 O.o O.o O.S 0.1 O.o 0.4 3.4
Granheim . . . . 0.2 O.o O.i 1.4 0.7 O.o 2.0 8.4 12.8
Dovre .... . . O.o 0.U O.o 1.0 7.0 1.1 0.5 0.7 10.8
I gjennemsnit er det 10 til 11 gange om aaret storm paa
Dovre og da mest fra syd, paa Granheim 12 til 13 gange og da
mest fra nordvest (tab. XIV).
Amtets høitliggende herreder som Lesje og Vang er baade
om høsten, vinteren og vaaren udsat for sterke stormvinde. I de
trange dale kan den være meget voldsom. Paa Gjendin f. eks.
kan det blæse voldsomt. En høst tog stormen en hvælvet baad paa
stranden ved Gjendesheim og kastede den op paa taget af et af
udhusene.
Ogsaa sydlig i den del af amtet, som hører til Nordmarken,
paa Hadeland, kan det blæse voldsomt, saa skog ødelægges.
Bernhard Herre har skildret en saadan ødelagt skogstrækning
fra 1832.
Det var den 7de, 8de og 9de mai i aaret 1832, da disse
aaser maatte undgjælde, fordi skogen her stod høi, stolt og frodig.
Aftenen før den 7de var veiret klart, men den nordvestlige
himmel flammede som ild, og enkelte suk lød mellem granerne. Men
alt som det led over midnat, blev himlen i østen svovlgul, og det
stønnede i aaserne. Træerne neiede dybt, men rettede atter sine
kroner, det var dog kun et øiebliks hvile. Da för stormen mod
fjeldet, saa granen sank, og nu var det ikke godt at være i skogen.
Siden frembød disse marker et jammerfuldt syn. Skogen var
strøgen bort, og fjeldets isser stod nøgne; thi nordenvinden havde
pisket mosen af og henveiret hvert et straa; der hvor granerne
nylig havde hævet sig stolte og frodige, der laa de nu
optaar-nede paa hverandre med baret nedhængende, og under disse
ruiner brusede bækkene frem for at finde nye leier. Hele
milelange strækninger var et forvildet kaos af omstyrtede træer, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
