- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
275

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VASDRAG.

275-

gjerne paa den tid, at «Mjøsen blomstrer». Flommens høide
veksler meget i de forskjellige aar; hvor Mjøsbredderne er låve,
kommer vandet til at staa op ad træernes stammer.

Mjøsen har et stort nedslagsdistrikt, og i regelen føres
der saa meget vand om sommeren ned i Mjøsen, at vandstanden
pleier at holde sig forholdsvis høi. Vintervandstanden er meget
lavere.

I almindelighed regnes tre flomme. I begyndelsen af mai
efter snesmeltningen i den lavere del af nedslagsdistriktet kommer
vaarflommen. Den pleier at være høiest omkring midten af mai.
Saa hænder det ofte, at vandstanden falder, men saa stiger den
igjen i juni, naar sneløsningen begynder for alvor i fjeldet. Den
høieste vandstand —- sommerflommen eller heggeflommen —
indtræder i almindelighed noget før St. Hans tider, naar
vandtilførselen fra fjeldelvene fra Jotunfjeldene, Otta, Sjoa og Vinstra,
er paa det største. Flomvandstanden i Mjøsen kan paa denne
tid af aaret være meget høi. Især er dette tilfælde, hvis det
hænder, at der samtidig indtræffer stor flom i Glommen. Under
en høi vandstand i denne elv sker nemlig en opstuving af vandet
i Mjøsens afløb. En særdeles stor sommerflom var der i 1860;
denne kulminerede den 21de juni, og vandstanden var da 8.7 m.
over naturligt lavvand. Den største kjendte stigning af Mjøsen
pr. døgn var i 1860, da sjøen mellem 19de og 20de juni steg
0.72 m., hvilket svarer til en magasinering af 3000 m. 3 pr.
sekund. Paa grund af Mjøsens reguleringsevne tilbageholdes
flommenes kulmination indtil 3 å 4 dage.

Undertiden er der ogsaa en flom i juli maaned, men denne
er meget sjelden saa stor som heggeflommen.

Den tredie almindelige flom er høstflommen. Denne
kommer efter vedvarende regnveir, men naar sjelden til nogen
betydelig høide.

For at hæve Mjøsens lavvand blev, som senere omtalt,
bygget en reguleringsdam, hvorved lavvandet er hævet 2.3 m.

Flommen i 1860 var betydelig. Efter flere dages sterkt regn
kom elvene, som løber ud i Mjøsen, særlig Laagen, med vældige
vandmasser, som i kort tid bragte Mjøsen til at stige høit over
sine bredder. Skade forvoldtes paa eiendomme, som laa nærmest
stranden, især i Hamar, hvor vandet gik op i høide med det
øverste af vinduerne i Iste etage i Strandgaden, man kunde ro
opover tvergaderne. Ved Eidsvold station gik flommen lVs meter
over skinnerne, og i stationsbygningen gik den 3A meter over
Iste etages gulv. Tunnelen ved Eidsvold var oversvømmet i
hele sin længde. Toget maatte stanse ved tunnelens søndre
ende, og passagererne blev roet gjennem denne op til dampskibet.
Vandet gik da saa langt op som til det nuværende Gjøvik hotel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0291.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free