Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•290
KRISTIANS AMT.
sinet, material og kobberboden samt flere andre af værkets
bygninger. Driften blev indstillet.
I Rennebu og Meldalen er der endnu mærker efter
ødelæggelserne. Flommen rev bort den største del af ager og eng paa
gaarden Mogset i Meldalen, og ved Rigstad tog elven et nyt leie,
saa gaardens jorder fra den tid af ligger paa begge sider af elven.
Driva i Opdal og Sundal har voldsomme flomme. Under de
langvarige regnskyl vokste Driva, og store jordmasser reves ud.
Paa gaarden Gjøra i Romfo sogn gik der et stort skred og
dæmmede op, saa folk maatte rømme gaardene baade ovenfor og
nedenfor. Ogsaa paa Vollan, der ligger henved 3 km. ovenfor
skredet, maatte folk forlade husene. Omsider blev dæmningen
gjen-nembrudt. Elven skrabede ned paa fjeldbunden, og her, hvor der
før var dyrket jord, har den siden den tid gaaet i den saakaldte
Gjørafoss. Paa flere steder skar elven sig et nyt leie tvers over
gaardenes indmarker og ødelagde paa denne sin gang megen og
god agerjord. Saaledes rev den paa gaarden Nesja ud en ager,
der var 15 maal stor, og delte jorderne, som tidligere laa paa en
og samme side af elven.
Ved gaarden Hagen tog Driva et nyt løb.
Paa gaarden Bjørbæk rev flommen med sig den saakaldte
nøststue. Først en fjerdingvei nedenfor gik huset i stykker.
En trist høst, vinter og vaar, som for de herjede
oplands-bygder, fulgte paa de rædselsfulde julidage.
De dele af landet, som ikke hjemsøgtes af flommen og
skredene, flk et godt, tildels rigt aar; men i Gudbrandsdalen,
Østerdalen og Valdres herskede nød, og da vaaren kom, manglede
man saakorn.
Sommeren 1789 efter flommen foretog professor Fredrik
Sneedorff en reise i Norge gjennem Østerdalen over Røros til
Trondhjem, herfra til Romsdalen og nedefter Gudbrandsdalen. Om
veiene skriver han i sin dagbog, at «den tænkende læser skulde tro,
at en simpel tro beskrivelse af denne veis afskyelighed var en
ubesindig overdrivelse af en ung reisende, der søgte at
interessere læseren med fataliteter». Vognen, han reiste i, maatte paa
sine steder tages fra hinanden og af bønderne bæres frem paa
de vanskeligste og farligste veistykker. Om ødelæggelsen siger
han, at han «aldrig kunde have gjort sig et saadant begreb om
jordskred ved de bedste beskrivelser, som han havde faaet ved
at se disse skrækkelige revolutioner i naturen». «De tilforn med
skog bedækkede fjelde var paa lange strøg ganske nøgne; for
øiet, som betragter dem langt fra, ser disse nøgenheder ud som
brede alfare veie, der løber opad fjeldet jevnsides. 1 Dalen, hvor
før korn og græs prangede, ligger nu stenhobe og henveirede
træstammer og omstyrtede huse og gaarde.» Det gjorde et sterkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
