- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
313

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VASDRAG.

313"

Sjoa løber her med lidet fald, og dens leie udvider sig flere steder
til smaasjøer.

Omtrent 7 km. nordenfor Sjodalsvatn bliver elveleiet
trangere, og elven danner den 29 m. høie Stutgangsfoss, saa gaar den
7 km. med ringe fald og optager elven Veo, fra Veobræen,

1 553 m. o. h., paa østsiden af Leirhø, 2 403 m. høi. Veo har
tilløb fra Steinbuvatn, 0.63 km.2 stort, 1 616 m. o. h., og fra flere
store bræer, saaledes fra Glitterbræ paa østsiden af Glittertinden,

2 453 m. høi.

Veo gaar først nordøstlig og saa østlig gjennem Veodalen,
paa flere steder er den bred.

Navnet Veo er oprindelig Viöa, «Skogelven», af oldnorsk viör,
træ, skog.

Længer nede faar Sjoa sterkere fald og danner en række
fosser, som Øvre Trosaafossen, 42.5 m. høi, Gravbufossen, 13 m.
høi, og Nedre Trosaafosserne, 11 m. og 8.5 m. høie. Ved
Steinbro-fossen er et trangt løb, Ridderspranget, 718 m. o. h., hvor elven
fosser mellem steile berghamre og kun har 1.7 m.s bredde. Sjoa
synes engang at have havt sit løb nordover gjennem
Kverngrov-dalen og strømmet forbi Randsverk, hvor den har optaget Rinda
og derpaa fortsat videre i denne elvs nuværende løb. Ved
Ridderspranget bøier Sjoa mod øst, indtil den søndenfra optager Murua,
som har 140 km.2 stort nedslagsdistrikt. Murua kommer fra
nordskraaningen af Løvaasfjeldet, løber nordlig gjennem
Muru-dalen med ringe fald i et bugtet løb, optager Rova, oldnorsk rofa,
hale, fra Muvatn, 2.86 km.2 stort, 867 m. o. h., og danner
Mæringdalsvatn, 0.73 km.2, 626 m. o. h., hvorefter den falder ud
i Sjoa ved Vasrusten sæter. Murua har stenbund og kan udenfor
flomtiden vades næsten overalt. Den er flødbar fra Muvatns
nordende, og der er to damme, Bjørnstaddammen for Nordre
Murulona og en dam for Mæringdalsvatn.

Navnet Murua har, som før berørt, i oldnorsk formen mara
af marr, en hest.

Ved Muruas udløb gjør Sjoa en skarp bøiningmod nord og optager:

Rinda, som kommer fra Rindtjernene, 1 343 m. o. h., syd for
Rundhø, 1412 m. høi, gaar herfra østlig forbi Randsverksætrene
og falder ud i Sjoa ved Rindsætrene.

Navnet Rinda er mulig beslægtet med folkesprogets rind eller
rinde, jordryg, bjergryg.

Fra udløbet af Rinda gaar Sjoa med strid strøm i østlig og
sydøstlig retning gjennem Hedalen. Paa flere steder ligger den
her dybt nede mellem bratte fjeldsider. Ved Hedalen kirke
optages fra nord : Trykju, med et 68 km.2 stort nedslagsdistrikt,
som danner afløb for en del vande, som Kvitingen, 0.32 km.2,
Flatingen, 2.93 km.2 stor, 743 m. o. h., og Bjølstadvatn, 0.48 km 2

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0329.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free