- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
315

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VASDRAG.

315"

Viken en liden fos. Ved Byre er veibro over elven. 2.5 km.
længere nede optages fra vest den betydelige bielv Vinstra, næst
Otta Laagens største bivasdrag.

[Vinstra har et nedslagsdistrikt paa 1 608 km.2 Den danner
afløbet for Bygdin, i den nordlige del af Vang præstegjeld i
Valdres.

Bygdin, 1 049 m. o. h., er omtalt under afsnitet om indsjøer.

Elvenavnet Vinstra synes efter Sophus Bugge at høre til
oldnorsk vinstre, venstre. Navnet «den venstre» synes at være
givet elven af en mand, som har draget langs hovedelven
nedenfra opad dalen.

Bygdin har 301 km.ä stort nedslagsdistrikt. Den optager
mange fjeldbække, som tildels næres fra betydelige bræer.

Fra vest optages:

Mjølkedøla eller Mjølka, der kommer fra de mægtige bræer
ved Mjølkedalstinderne, 2 165 m. Den gjennemstrømmer Store
Mjølkedalsvatn, 1.56 km.s stort, 1 325 m. o. h., gaar herfra
sydøstlig gjennem flere mindre tjern og falder ud i vestenden
at Bygdin, ca. 0.5 km. nord for Eidsbugaren. Elven er
slam-førende. I Mjolkedalen er der undertiden heftige flomme, der
foraarsages ved den 2 km. ovenfor Store Mjølkedalsvatn liggende
isdæmmede sjø Ovre Mjølkedalsvatn. •

Dette vand, som mod syd opdæmmes af Mjølkedalsbræen,
har i almindelighed afløb nordover gjennem en bielv til
Aardals-elven. Men det kan hænde, at vandet bryder sig vei sydover
gjennem bræen, og vandet tømmes da i løbet af meget kort tid
(se ovenfor bd. I, pag. 109). Mjølka kommer af mjølk, melk, og
sigter til brævandets graahvide farve.

Fra nord optager Bygdin: Høistakka, der kommer fra
vest-skraaningen af Sjugulstinden, 2 146 m. høi, gjennemløber
Sju-gulsdalsvatn, 1 km.ä stort, 1 478 m. o. h., hvorfra den gaar
sydøstlig gjennem en række mindre vande og falder ud ved foden
af Høistakken. Elven har navn af dette fjeld.

Langedalsaaen kommer fra Langedalsbræen, gjennemløber
Langedalsvatn og falder ud omtrent midt paa sjøen.

Turfinsbækken kommer fra bræerne syd for Leirungstinden,
2 294 m. høi., gaar gjennem Leirun g stjernene, øvre 1 663, nedre
1459 m. o. h., og falder ud i Bygdin 1 km. øst for Nyboden.

Breilanpa kommer fra bræerne syd for Rasletinden, 2 021
m. høi, gaar gjennem en myrlændt mark og falder ud omtrent
2 km. vestenfor sjøens østende. Breilaupa betyder den, som
har bredt løb.

Fra syd optager Bygdin: Vaalaaen, som kommer fra
nord-skraaningen af Skinneggen, 1 605 m. høi, gaar først mod syd
gjennem Sfordalsvatn, 1350 m. o. h., men bøier senere mod nord

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0331.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free