Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG.
317"
2.2 km.2 store, 920 m. o. h., og falder 2 km. østenfor disse ud
i Hinøgla. Ca. 2.5 km. nedenfor Sikkilsdalselven optages fra
nord Flekka, der kommer fra Grimingsdalen, og som optager
Gryta fra Ingulfsjøen og Straala fra Straalvatn. Navnet Flekka,
synes at komme af oldnorsk flekkr, flek, plet, uvist i hvilken
betydning (efter S. Bugge betegner navnet maaske en elv, som gaar
gjennem strækninger, hvor der kun er enkelte flekker bebygget
land). Navnet Gryta i oldnorsk form Gryta, «Stenelven», er
afledet af grjot, sten. Navnet Straala sættes i stedsnavne i
forbindelse med strjål- i nyere islandsk, der synes at betegne noget
splittet, spredt, tyndt udbredt. Derpaa bøier Hinøgla mod sydøst
og optager Søndre Murua, gjennemløber det 1 km.2 store vand Slangen,
670 m.o. h., hvorfra den fortsætter mod øst og falder 1 km. nedenfor
ud i Vinstra. Hinøgla antages af S. Bugge at være en
sammensætning af dyrenavnet hind med et elvenavn Ygla, maaske beslægtet
med Ugla.
Hinøgla og dens bielve har sterkt fald, og der er flere høie
fosser i vasdraget. Den er flødbar fra Heimdalsvøtn. I
Sikkilsdalselven flødes fra Aakrevøtn. I Flekka og Søndre Murua flødes
der ogsaa. Af damme er der to i Søndre Murua, den ene for
Murutjern, samt tre i Flekka, den ene ved udløbet af Flekvatn.
Efterat Vinstra har optaget Hinøgla, bøier den mod øst og
falder ud i Olstappen, 3.16 km.2 stor, 663 m. o. h. I denne sjø
optages:
Espa, der gjennemstrømmer det 11 km. lange Espedalsvatn,
4.2 km.2 stort og 717 m. o. h., og Breisjø, 1 km.2 stor, hvorfra
der strømmer en kort elv til Olstappens sydøstre ende. Espa
kan vades ved lavvand. Den er flødbar, og der er damme for
Espedalsvatn og Breisjø. Navnet Espa kommer af trænavnet
gsp, asp.
Ved udløbet af Olstappen danner Vinstra en 43 m. høi fos,
Kampfossen. Nedenfor gaar elven med jevnt, sterkt fald og bugtet
løb nordøstlig gjennem beboede egne. Ved elvebredderne er der
flere steder høie og bratte mæler, hvorfor der flere gange har været
ras. Ved gaarden Dalen, hvor elven grov paa nordsiden, er
bygget en beskyttelsesmur.
Ved Kvalen optages nordfra Skaabyggja, som springer ud
mellem Hedalsmuen, 1 735 m. høi, og Blaafjeld, gaar mod syd
under navn af Sandaaen, gjennemløber Breistøltjernet, hvorfra den
kaldes Skaabyggja. Ca. 2 km. ovenfor udløbet i Vinstra er en
fos, hvor der er kvern og sagbrug. Navnet Skaabyggja er dannet
af bygdenavnet Skaabn.
Noget nedenfor optager Vinstra fra syd Hatta og Lomma,
der kommer fra nordskraaningen af Ruten, 1 426 m. høi, og
Storslaahøgda. Lomma er flødbar. Da «Hatten» forekommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
