Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG.
319"
braafossen, ret ned for Solbraagaarden. Nedenfor stupet gaar
elven i en trang kløft, mellem høie, næsten lodrette bredder.
Elveleiet i fossen er saa trangt, at vandet under flom hvirvles
høit op langs de bratte fjeldvægge ; der er store jettegryder.
Laagens bredde er i Harpefoss 15—20 m. Fossen er ofte
besværlig for tømmerflødningen. Naar der er lidet vand, bindes
tømmeret let. Under høivand gaar flødningen noksaa godt. Ved
Harpefoss jernbanestation, 241 m. o. h., er en veibro over elven.
Elven ligger i et saadant trangt leie til gaarden Barlund,
hvor den atter udvider sig mellem låve bredder og løber herfra
først et stykke med svag strøm, men faar kort nedenfor roligt
løb, kun med nogle faa strømme, til nedenfor Tretten
jernbanestation. Laagen har paa denne strækning et bredt leie og ligner
mere en smal indsjø end en rindende elv. Den har her først
en sydøstlig retning, men bøier lidt nedenfor Ringebu kirke ret
mod syd. Ved Ringebu station er jernbanebro over elven.
Nedenfor Myre jernbanestation har elveleiet en bredde af
op til 1 km.; denne del af Laagen er en indsjø, Losna, 12 km.s
stor og 182 m. o. h.
Stykket fra Harpefoss til Tretten kan sædvanlig befares med
baad, og i sin tid var der her dampskibsfart. Farten
vanskeliggjordes særlig af nogle strømme ovenfor hovedbygden i Ringebu,
og kunde kun ved gunstig vandstand foregaa helt op til
Harpefoss. For at faa sikker fart fra udløbet af Losna til Harpefossen,
var der i femtiaarene flere planer. Man antog, at elven paa
denne strækning var farbar for skibe, der ståk 2x/a å 3 fod, og
at Randklevstrømmen og Nordlistrømmen uden store udgifter
kunde korrigeres.
Disse strømme er dannede ved det af bielvene Frya og
Vaala nedførte grus, og man agtede at bortrydde større stene, og
at anlægge verker og buner af fletverk samt tildels ved at grave
igjennem enkelte ører at bringe strømmene til selv at oparbeide
et løb for dampskibsfarten. En del af de foreslaaede arbeider
blev udførte i 1849, men de svarede ikke til forventningerne.
Senere foresloges at omgaa strømmene ved kanaler med
sluser, men disse anlæg vilde blive kostbare, antagelig 110000 kr.,
og kom ikke til udførelse.
Man foreslog da at farbargjøre strømmene ved at fordele
faldet jevnt i strømkanaler med en bundbredde af 80 fod, en
dybde ved laveste vandstand af 3 fod og et relativt fald af
1 %o. Denne plan blev ogsaa henlagt. I 1853 foreslog
flødnings-inspektør Soot at fjerne fra elvebunden det synlige lag af grus
og større stene, forat vandets egen kraft, naar det øverste, grovere
stenlag borttoges i passende bredde, kunde fordybe elveleiet
saaledes, at faldet for største delen vilde forsvinde og samles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
