- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
331

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VASDRAG.

331"

aurr, grus; S. Bugge mener, at Aursjøens gamle navn har været
Aurr, og at elvens navn er afledet deraf (smlgn. det gamle navn
Aurr paa Ørsjøen i Enningdalen og navnet Aura (eller Aar) paa
den derfra kommende elv.]

Strømmen i Otta bliver svagere nedenfor Auras udløb forbi
Skjaak kirke; et kort stykke nedenfor begynder Ottavatn. Ottas
nedslagsdistrikt udgjør her 1 845 km.2 Næsten alle Ottas
kildeelve kommer fra store bræer. Elven er og meget slamførende,
og elvens vandføring er i almindelighed stor i varme og tørre
somre.

Ottavatn og det dermed sammenhængende Vaagevatn, 363 m.
o. h., er omtalt under afsnittet om indsjøer.

I Ottavatn falder flere bielve. Den største er:

[.Bøvra, der kommer fra Smørstabbræen paa grændsen mellem
Lom og Lyster og er en egte bræelv.

Den kommer ud af Smørstabbræen i en hvælvet grotte af is, til
sine tider 10 alen bred og 5 alen høi. Det vaad, som tiner paa bræen,
den aur, som skaves af berget, samler sig i denne grotte og røres
sammen i en velling af grumset slam. Heroppe er Bøvra saa
liden, at den kan vades med lethed, og til enkelte tider hoppes.

Fra udspringet fosser Bøvra mod nordnordøst gjennem
Brei-sæterdalen, gjennemløber Bøvertunvatn, 1 km.2 stort og 992 m. o.
h., og bøier saa mere østover, gaar gjennem Bøvertjern, 0.4 km.2
stort, og optager saa et tilløb fra Høidalsvatn, 3.41 km.2 stort.
Saa gaar den gjennem Dalsvatn, 0.5 km.2 stort og 784 m. o. h.,
og optager derpaa fra nord flere tilløb, som Hollaaen, der kommer
fra Hestpigbræen, og Runningelven fra Runningsbræen. Begge disse
tilløb kan om sommeren føre meget vand med slam. Omtrent
4 km. nedenfor Dalsvatn kommer Bøvra ind mellem Bøverdalens
øverste gaarde, der ligger i en høide af ca. 720 m. o. h., og
bøier mere østlig. 2 km. ovenfor Bøverdalen kirke optager den
Leira. Galdhøpiggen, 2 468 m. høi, ligger i Leiras
nedslagsdistrikt.

Leira betyder Lerelven; den kommer fra Leirvatn, 0.87 km.2
stort og 1530 m. o. h., vestenfor Kirken, 2155 m. høi. I
Leirvatn samles bække fra de omliggende bræer. Den betydeligste
kommer østenfra Kirketjernene. Vasdraget gaar nordlig, optager
flere tilløb fra mange og store bræer, saaledes Illaaen fra Illaabræerne
og Veltskartind, 2 008 m. høi. Andre tilløber elvene fra
Storgrov-bræen med flere. Leiras tilløb er alle slamførende og vandrige,
naar bræerne smelter.

Navnet Illaaen kommer af illr, ond, slem. Navnet passer,
for elven er stor og gaar fossende.

Disse elve vokser ofte hurtig. Hvis bræisen dæmmer for afløbet,
kan elvene blive næsten tørre. Naar saa vandet bryder igjennem,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0347.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free