Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•334
KRISTIANS AMT.
899 m.o. h.; den optager Ilva. S. Bugge antager som en mulighed,
at navnet Ilvas oprindelige form er Illvaöa, o: elv, hvor det
er vanskeligt at finde vadested. Fra vandets nordende løber
Tessa nordover og falder i Ottavatn. Paa en længde af 6 km.
udgjør faldet 566 m. Flere steder er der høie fosser, saaledes
den ca. 50 m. høie og lodrette Oksfoss, et kort stykke nedenfor
udløbet. Nedenfor denne gaar elven fossende paa en strækning
af ca. 400 m., men gaar saa et stykke med mindre sterkt fald.
Omtrent 2 km. nedenfor Tessevatn bøier Tessa østover, indtil
den har optaget tilløb fra Lemonsjøen, 3.4 km.2 stor, hvorefter
den fortsætter fossende nordover. 1 km. længer ned ligger
Sagfossen; elven ligger dybt i et gjel mellem fast fjeld til begge sider.
Kort nedenfor er Endesfossen, to sammenhængende lodrette fald.
Ved foden af denne fos ligger Tessa i en gryde mellem høie
lerbakker. Derpaa gaar elven roligere indtil udløbet, lidt østenfor
Storrvikgaardene. Tessa har ved udløbet 281 km.2 nedslagsdistrikt.
Navnet Tessa kan efter S. Bugge være opstaaet af bersa og
staa i forbindelse med oldnorsk purr, tør.
Otta gaar bred og stille ud af Ottavatns eller Vaagevatns
øst-ende ved Vaage kirke. For hovedveien umiddelbart nedenfor
vandet var en 240 m. lang træbro, Sundbroen, der hvilede paa
nedrammede pæle og tømrede trækar; den gik ud i 1911. Bro
paa dette sted omtales allerede fra 1367. Efter en beretning fra
1456 havde Sundbroen 22 kar.
Omtrent 500 m. nedenfor Sundbroen optager Otta fra nordvest:
[Finna, som er en strid fjeldelv. Navnet Finna antages af
O. Rygh at være dannet af plantenavnet finn (finngras); K. Rygh
vil heller sætte det i forbindelse med oldnorsk finna (finde), i en
oprindeligere betydning af dette ord: gaa, søge henimod, og da
vel med hentydning til sterk fart. Finna kommer fra sydsiden
af Lomshorungen, 1832 m. o. h., hvorfra en mindre bæk,
Hund-sjøgroven, gaar østlig ud i Hundsjøen, 2.4 km.2 stor. Herfra løber
Finna nordøstlig til Vangsætrene, hvor den optager Rokoaaen fra
Rokosjøen, 1.3 km.2 stor, og fortsætter østover gjennem den trange
sæterdal Findalen. Rokoaaen (skrives ogsaa Raakaa) er maaske
oprindelig Roök, der kan høre sammen med rauÖr, rød. Nedenfor
optages fra nord Skjerva, der udspringer paa sydskraaningerne af
Kjølenfjeldene i Lesje, og som først løber i østlig, senere i sydlig
retning gjennem en tæt bebygget sæterdal. Navnet Skjerva kommer
af folkesprogets skarv, nøgen fjeldgrund. Efter optagolsen af
Skjerva strømmer Finna sydøstover, indtil den falder ud i Otta.
Finna har 489 km.2 nedslagsdistrikt; dens bredde er op til 60 m.
Den har stenet bund og ligger, særlig i den nedre del, mellem
høie bredder i et trangt elveleie, der flere steder er utilgjængeligt.
Ved Vaage kirke er en træbro over elven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
