Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•344
KRISTIANS AMT.
Aasta har sine kilder i Øiers østlige del, den dannes af flere
bække, hvoraf de vigtigste er Nedre og Ovre-Aasta, som kommer
fra Aastavøtn i sydøst for Høgtinden, 1195 m. høi, paa grændsen
mod Ringebu. Efterat disse bække har forenet sig, strømmer
• vasdraget mod syd og optager fra øst:
[Lyngaaen, 10 km. lang, som kommer fra Lyngsjøen, 1.06 km.2,
1008 m. o. h., og løber mod sydøst, indtil den falder i Aasta
sydvest for Kaldholsæteren, 925 m. o. h.
Fra vest optager Aasta:
Hynna, 2 km. lang, som kommer fra Haunsjøen, 0.68 km.2,
805 m. o. h., og løber østover til Aasta. Den optager Gjcesa,
16 km. lang, der kommer fra Brandtjern og Gaassjøen, 0.14 km.2,
892 m. o. h., og først har østlig, derpaa sydøstlig retning.
Fra øst optager Aasta Skvaldra, der paa en strækning danner
grændsen mellem Øier og Hedemarkens amt.
Hynna har sikkert navn efter Haunsjøen, i oldnorsk Hornsjör,
af horn, kan have sin grund i skarpe bugtninger i vasdraget.
Gjæsa kommer af fuglenavnet gås, gaas.]
Aasta strømmer i Øier kun gjennem ubeboede egne. Den
er 10 til 20 m. bred og kan, da den har stenet bund, for det
meste vades. Den flyder ind i Ringsaker nær Hynnasæter. Her
gaar den mellem berglændte bredder i sydøstlig retning, har
almindelig en bredde af op til 20 meter og stenet bund.
To af de i Øieren mundende elve har kilder og tilløb fra
Kristians amt, nemlig "Nitelven og Lerelven.
Nitelven eller Ni tja, Hakedalselven, danner afløb for det 4 km.
lange, indtil 1 km. brede og 2 km.2 store Harestuvatn, der ligger
i den sydøstlige del af Lunner og i en høide af 220 m. o. h. I
vandet samles flere elve og bække. De største er:
[Sveselven, der kommer fra Svesvatn, 0.29 km.2 stort, vestenfor
Ristirævberget, 555 m. høit, og gaar herfra i østlig og senere i
sydlig retning i dalkløften mellem Klatterberget og
Bjørgesæter-fjeldet, indtil den falder ud i den nordligste ende af Harestuvatn.
Under sit løb gaar elven gjennem delvis bebyggede strøg og
optager ved gaarden Harestuen Klemelven, der har sit udspring i
trakterne østenfor Bjørgesæterfjeldet. Sveselvens almindelige bredde
er omkring 10 m. og længden er 10.5 km.
Mylla kommer fra Myllavatn, 1.2 km.2 stort, 496 m. o. h.,
hvorfra den gaar med et stridt løb i sydøstlig retning mellem
Klatterberget og Fjeld sjøberget, til den falder ud i Harestuvatns
nordre ende, lige ved udløbet af Sveselven. Myllas almindelige
bredde er omtrent 10 m. Længden er 8 km. Mylla har maaske
oprindelig hedt Mylda, den som fører muld med sig (S. Bugge).
Jæringselven kommer fra Jæringsvatn, 2.1 km.2 stort, 439 m. o. h.,
hvorfra den gaar med strid strøm østover, den gjennemløber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
