- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
355

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VASDRAG.

355"

Eierne af Selsmyren vilde derfor ikke benytte adgangen til
at erholde bidrag og laan af myrdyrkningsfondet til myrens
udtapning, og arbeidet blev ikke sat iverk.

Agronom Hedendahl, der i 1861 afgav en erklæring om
Sels-myrerne, fandt jorden i hele sin udstrækning dyrkbar, og især
den lavest liggende, bestaaende af god myrjord saavel i
overfladen som i undergrunden, og anbefalede, at afgrøftningen i myren
udførtes saa tilstrækkelig dyb, at undergrundsvandet ikke i nogen
aarstid skulde kunne virke skadelig under myrens fremtidige
brug.

I 1876 foretoges 7 grundboringer i Laagens leie paa den
strækning, hvor der i 1856 var forudsat selvgravning. Der fandtes
øverst et ca. 2 fod mægtigt lag muldblandet sand, derunder fin,
fast sand og saa et haardere lag af 1 fods mægtighed, hvorunder
igjen et noget grovere sandlag.

4de april 1877 bevilgede stortinget 20 000 kr. til opførelse
af en dam over Ula.

Dammen blev færdig i mai 1879. Denne og
elverensknings-arbeider kostede 22 285 kr.

Spørgsmaalet om Selsmyrernes udtapning blev, som berørt,
første gang optaget til undersøgelse af vasdragsvæsenet i 1855.
Det er imidlertid først nu i forbindelse med Dovrebanens
bygning, at dette arbeide paagaar.

Regulering af Sjoa ved gaarden Slette. Sjoa gaar med
betydeligt fald ned gjennem Hedalen, til den i Kvam falder ud i
Laagen. Ned for gaarden Faukstad i Hedalen løber den mellem
meget høie og næsten lodrette fjeldvægge; men et kort stykke
nedenfor denne gaard udvider dalbunden sig, og elven delte sig
her tidligere forbi gaardene Horgen og Slette i to arme; den
vestligste førte dengang den største vandmasse. Dalbunden
omkring det vestlige løb ligger høiere end omkring det østlige,
hvorfor man frygtede for, at vandet skulde tage sit hovedløb gjennem
det østlige løb. De nævnte gaarde samt bygdeveien ligger ved
dette løb. Landeierne havde forsøgt at afdæmme det østre løb.
I 1860 indtraf en stor vaarflom, som bortrev fordæmningerne og
fyldte det vestre og kastede hele sin vandmasse over i det østre
løb. Dette blev da hovedløbet; nær gaarden Slette gik der flere
arme, hvorved landstrækninger og en del af bygdeveien
bortskylledes, saa færdselen afspærredes, og det var at befrygte, at
landeveien ligesom eiendommene Slette, Horgen og en plads under
gaarden Faukstad vilde være udsat for videre ødelæggelse ved
en kommende flom.

Der foretoges i 1861 en del reguleringsarbeider, som ikke
blev vedligeholdt.

Til gjenopførelse af dæmning i Sjoa ved gaarden Slette i He-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0371.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free