Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•370
KRISTIANS AMT.
reguleringsdam ved Svanefoss, vil man kunne slippe ud af det i
Mjøsen opmagasinerede vand, saaledes at man supplerer
vandmængden i Glommen indtil ca. 220 m.s pr. sekund. Det mellem
de regulerbare vandstande i Mjøsen opmagasinerede vand udgjør
ca. 800 mill. m.3, og det er udregnet efter vandmængden i
Glommen, at dette kvantum er tilstrækkeligt til at forøge Glommens
vandføring i de tre vintermaaneder til de beregnede 220 m.3 pr.
sekund. Medens vandmængden i Mjøsen i regelen først begynder
at stige i de sidste dage af april eller de første dage af mai,
saa begynder i regelen vandmængden nedover Glommen at stige
allerede i begyndelsen af april, fordi snesmeltningen i lavlandet
nedenfor Mjøsen foregaar noget tidligere end ovenfor Mjøsen.
Man vil derfor ikke have behov for at tappe af Mjøsen længere
end til de første dage af april. Paa dette tidspunkt kan
reguleringsdammen ved Svanefoss afstænges, saaledes at Mjøsen da
straks kan begynde at fyldes igjen. I hvert fald har brugene
ikke interesse af tapning senere end april maaned.
Der skal ikke bygges en ny Sundfossdam. Det gamle krav
fra distrikterne, især Hamar by, om at fjerne hele Sundfossdammen
for derved at hindre de store skadeflomme, skal imødekommes.
Dette sker ved at sløife Sundfossdammen som damsted og istedet
at vælge Svanefoss.
Der er i resolutionen opstillet den betingelse, at der skal
mudres fra Eidsvold til Minne saa dybt, at dampskibsfarten
fremdeles kan foregaa til Eidsvold.
Dampskibsbrygger og vandledninger maa forlænges ved
reguleringen, og fiskeripladsene vil maaske forandres noget.
Da vandet fra Mjøsen, som er indtil 443 m. dyb, er meget
varmere om vinteren end vandet i Glommen, kan man ved
udtapning af vand fra Mjøsen ofte fjerne isen paa Glommen nedenfor
sammenløbet med Vormen. Man har selv nede ved Sarpfossen
iagttaget «Mjøsosen»s virkninger, idet der under stor tapning fra
Mjøsen ikke har været væsentlige vanskeligheder ved at holde
vargrinderne isfrie under sterk kulde, medens dette ellers er
vanskeligt.
Til Mjøsen og Vormen har endel elve afløb, hvori der findes
sjøer, hvis vandføring er reguleret, saaledes Mesnavøtn, tilsammen
11.42 km.2, Næren 20.45 km.2, Eina 12.66 km.2 og Hurdalssjøen
33.70 km.2 stor. Ved elvene nedenfor disse sjøer er der flere
industrielle anlæg.
Ved damme for høifjeldssjøer kan der skafEes en meget stor
vandkraft i enkelte af Laagens bielve. Dette er navnlig tilfældet
i Vinstra, som nedenfor Olstappen har ikke mindre end 400 m.
fald paa en strækning af ca. 26 km. Vinstras vandføring kan
reguleres paa en meget fuldkommen maade ved damme for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
