Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•400
KRISTIANS AMT.
op i elven, nemlig til Harpefoss i Fron, en strækning af omtrent
6 mil, hvor der er mange og gode gydepladse, medens disse
nedenfor Hunderfoss er faa og mindre gode. Men trappen har
ikke i nævneværdig grad øget fisket ovenfor Hunderfossen.
Hiorthøy omtaler, kvorledes ørreten fangedes i hans tid.
Ved Jørstad fangedes hunnerørreten med drivgarn, som fulgte
strømmen, paa den maade, at i den ene ende af garnet var et
trædubbel, som flød paa vandet og holdt garnet oppe; den anden
ende holdt fiskeren, som var i en baad; naar fisken stødte i
garnet, mærkede fiskeren det i baaden og tog garnet op. Den fanges
ogsaa med net.
Ved Ovre Dalen fangedes den i de saakaldte tenlage eller
stengjærder i elven Laagen, i hvis aabninger der var sat ruser,
eller tener.
Fra landet af ud i vandet er en udbygning af træ eller et
gitterverk, tenlag kaldet, der har enkelte større aabninger, hvori
er anbragt en kegledannet kurv af pinder, kaldet mæl; lig en ruse
har den to rum og vender med sin smale ende mod strømmen,
og ørreten, der arbeider sig op mod fossen, kommer ind i
mælen. Naar fisken har trængt sig frem gjennem det første rum
og ind i det inderste rum, kan den ikke komme ud igjen, da
pinderne nu vender sine ender imod.
Fisket paa østsiden af Laagen, der var beneficeret bispestolen
for den ene og Kristiania latinskole for den anden halvdel, var
skyldsat for 3 skind, og fisket paa vestsiden, der var statens, for
1 skind.
Hunnerørreten brugtes før istedetfor saltet laks og spistes
speget og som rakefisk.
Hunnerørret fiskes og i selve Mjøsen paa line, hvorved der
benyttes krøkle som levende agn, idet angelen sættes igjennem
krøklens rygfinne. Det kan hænde, at man istedetfor hunnerørret
faar lom paa dette levende agn, og lommen arbeider længe og
bringer linen i uorden, før den kvæles eller drukner.
Foruden krøkle bruges og murt eller laue som levende agn.
I Randsfjorden er der ørret op til 3 kg.s vægt, men ved den
øvre ende af fjorden ved Odnes tages ørreter op til 9 kg.,
hvilken minder om hunnerørreten i Mjøsen.
I Randsfjorden er der sluppet venernørret og hunnerørret.
Det heder, at venernørreten er sluppet for mange aar siden.
Imidlertid har der længe før hunnerørret eller venernørret
blev sluppet i Randsfjorden været en stor der hjemmehørende
ørret; thi Kraft beretter allerede i 1822, at der tages ørret i
Randsfjord optil 1 til 1 V» bismerpund eller 6 til 9 kg.
Den store ørret fra Randsfjorden fiskes i Etna og Dokka; den
begynder at gaa op i august. Den naar op til Helvedesfossen i Dokka.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
