Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•406
KRISTIANS AMT.
Lakesillen er mest udbredt i landene omkring Østersjøen, i
Sverige, hvor den kaldes siklöja, i Finland og Østersjøprovinserne.
Hos os er den lidet kjendt udenfor Mjøsen; Collett omtaler den
fra Sittenvatn østenfor Øieren, hvor den kaldes vemme.
I september, naar lakesillen gaar op for at gyde, foregaar
det egentlige fiske i den nederste del af Laagen paa strækningen
mellem Vingnes og Hunderfossen. Fisken gaar da undertiden
saa tæt, at man kan fange den med hov fra stranden.
Lakesillfisket ved nordenden af Mjøsen slog høsten 1912
usædvanlig godt til; der berettes fra Oplandene, at der skal være
fisket hele 1 500 tønder.
Fra Vingnesviken og sydover var udbyttet af fisket i 1912
ikke større end sædvanlig, og det samme var tilfældet paa
Trosset-sandene. Derimod var fisket længere nord, paa «Knuvlen» og
«Øyra» ganske enestaaende rigt. Fangsten paa disse to steder
har i 1912 været saa stor, at ingen har oplevet magen.
Hverken paa «Knuvlen» eller «Øyra» har fisket i de senere
aar været saa rart, men i 1912 kom lakesillmængden overraskende.
Man pleier at bli varslet søndenfra, eftersom den passerer de andre
notdrag; men i 1912 saa det ud som, at den var kommet op uden
at give sig synderlig tilkjende søndenfor.
Der saltedes i alle tønder og kar, som fandtes.
Lakesillen i 1912 var gjennemgaaende liden, ikke over 17 em.
lang, hvilket svarer til en alder af 3 aar (se pag. 394). Den var
heller ikke særlig rig paa rogn. Det synes at have været masser
af ung lakesill, som kom op i mængde i 1912, og hvis den
kommer igjen i mængde det næste aar, skulde fangsten blive
værdifuldere, da fisken da er større.
Hiorthøy omtaler, at under gaarden Brunlaag begyndte
lakesillfisket omtrent 8 dage efter Michaelis og holdt paa 10 å 12 dage;
i Mjøsen derimod begyndte det 14 dage før Michaelis og holdt
paa 3, ja undertiden 4 uger. De sædvanligste fiskeredskaber var
en not, der bestod af mange dele; hver del kaldtes tene, og en
komplet tene var 12 alen lang og 12 alen dyb eller bred. En not kan
bestaa af 6, 7, ja vel ogsaa 8 saadanne tener, alt eftersom grunden
i vandet er til. Stedet, hvor noten kastes, kaldes et varp, og
maa være ryddet for alt det, som kan fæste garnet. Til at trække
et saadant garn behøves 8 mand.
Et mindre fiskeredskab er hoven, bundet som et fiskegarn,
men ligesom en pose, der heftes paa enden af en stang. Stangen
kan være 20—30 alen lang.
Mæler er et tredie redskab og bruges alene i den sterkeste
strøm ved landet. Her kunde i Hiorthøys tid aarlig fiskes mellem
50 til 60 tønder, i et aar mere, et andet mindre. Over 200
mennesker arbeidede her aarlig, saalænge lakesillfangsten holdt paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
