Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•420
KRISTIANS AMT.
vokser hurtigere end andetsteds. De lavere dyreformer, der
tjener fisken til føde, er i saadanne vande talrige, fordi de har
været skaanede for sine fiender, fiskene. Men den overordentlige
væksthurtighed antages at ville aftage, efterat vandet er blevet
besat med fisk, fordi disse forfleres og næringen bliver knappere.
I grunde vande med lidet tilløb hænder det og, at al fisk
omkommer ved kvælning i ugunstige vintre, og det samme vil i
lavtliggende vande kunne ske i tørre og varme somre.
Kunstig udklækket yngel er benyttet til de fisketomme vande.
Paa mangfoldige steder er smaaørret opfisket i elve eller bække
og derfra ført op til vandene.
Som eksempel paa ørret bragt til fisketomme eller
fiskefattige vande kan anføres:
I det store Breidalsvatn paa høifjeldet mellem Lom og
Nord-fjord blev i 1870 efter foranledning af veidirektøren indrettet
et udklækningsapparat for ørret.
Baade her og i de tilstødende vande har ørreten formeret
sig sterkt, og der fiskes nu adskillig ørret.
Hetting omtaler i beretning fra 1862—65 anlæg og
forplant-ningsforsøg i Furusjøen i Sel, Afsjøen i Fron og Tromsa i
Ringebu.
Afsjøen og Tromsa, hvor forplantningsforsøgene begyndte før,
gav et ikke ubetydeligt udbytte, især Afsjøen. Denne indsjø
antages at være en af vore fiskerigeste.
Langtjernene i Ringebu statsalmenning blev fra omtrent 1855
besat med ørret og røyr, idet en del smaa fiske blev baarne did
op. I det ene af disse vande er der flere gange fanget ørret
indtil 6 kg. vægt; i det andet, hvor der kun blev sat røyr, skal
fisken neppe være mere end Vi kg. vægtig.
I det lille vand Lunken i Faabergs ålmenning fandtes
tidligere en mængde ørekyter (gorkim), men ingen anden fisk; der
blev i 1891 udsat omtrent 3000 stkr. ørretyngel. Denne havde
i 1896 naaet en størrelse af ca. lVa kg.
I Kjærringtjernene, nær Mossjøen i Vestre Gausdal, blev der
i 1900 udsat ca. 1000 ørretyngel, og i 1904 gjenfangedes ørret
paa 1 kg.
I 1871 og 1872 blev der sluppet omtrent 6 000 ørretyngel
i det fisketomme Sandbotnvatn i Gran. Indtil udgangen af aaret
1879 var der i dette vand blevet opfisket mindst 360 kg. ørret.
Omkring aaret 1864 blev det saakaldte Fiskeløsvain i Vestre
Slidre, der forhen var fisketomt, besat med ørretyngel fra
ud-klækningsapparatet paa Ølken. Fisken formerede sig hurtig,
men syntes efter nogle aars forløb at lide mangel paa næring,
idet den saa vantreven ud, lang, men mager og med stort
hoved.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
