Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKE OG FISKERIEN.
425
Fangede eksemplarer af virkelig regnbueørret er efter
fiskeriinspektørens beretning endnu ikke sikkert paavist.
Lakesill forekommer kun i Mjøsen og nogle vande i
Akershus og Smaalenene østenfor Glommen. Yngel er udsat i
Randsfjorden i 1881, 1885 og 1889. Sikre resultater af dette
for-plantningsforsøg foreligger ikke endnu; det siges, at lakesill er fisket
i Tyrifjorden, hvor der i 1883, 1886, 1889 og 1897 blev udsat
yngel.
Det hed først i 1860-aarene, at der skulde være fanget
lakesill i Randsfjorden og Tyrifjorden, hvorhen en mængde
lakesill-rogn var bragt fra Faaberg. Men rigtigheden heraf har ikke
bekræftet sig. Der var overført til Randsfjorden et ringe antal
voksen lakesill, og inspektør Hetting lod udlægge i et par af de i
indsjøen faldende elve befrugtet lakesillrogn. Disse forsøg har
maaske ikke været helt resultatløse, men nogen praktisk betydning
har overførelsen af lakesill ikke faaet.
1881 var det første aar, da lakesilludklækningen paa
Lillehammer gav yngel til besættelse af andre vande. Nogle tusen
yngel og klækkefærdig rogn blev sluppet i Randsfjorden i
hoved-vasdraget ved gaarden Skøien. I 1883 blev sluppet 5 000
udklækkede lakesillyngel i Storelven ved Hønefoss.
I 1903 blev ca. 250 stykker fanget aalyngel, især større
individer, sluppet i Mjøsen, hvor aal tidligere ikke forekom. I
1904 udsattes i Mjøsen og Vormen ca. 14 000 yngel, dels ved
Hamar og dels ved Eidsvold.
Ved kongelig resolution af 8de juni 1870 er bestemt, at
fiskeløse vande kan bortforpagtes, og at fæsteren har at sørge for
deres besættelse.
Der er opkastet tvil, om saadan bortleie i almenningsvande
er lovlig; thi «Norsk Lovbog», som endnu er gjældende,
bestemmer i 3die bogs 12te kap.: «Saa skal Alminding være, som den
haver været af gammel Tid, baade de øverste og yderste», og 5te
bogs lite kap. 1: «Alle Fiskevand i Alminding maa brugis af hver
der haver Lod udi og ikke til nogen i Særdelishet bortbygslis».
I almenningsvande kan enhver fiske, som har lod eller del i
ålmenningen, det vil sige bygdens folk.
Fisketomme vande er bortforpagtet paa vilkaar, at fæsteren
selv sørger for vandenes besættelse med fisk mod eneret til at
fiske for et tidsrum af indtil 20 aar og mod en ringe aarlig
afgift. En del vande, som i henhold til denne resolution er
bort-fæstede, er:
Sveltjernet i Ringebu statsalmenning i Gudbrandsdalen i 1876.
Botnetjernet i Hirkjølens statsalmenning i 1876.
Lusa i Findalens statsalmenning i 1878.
Østre og Vestre Ildmandsvatn i Ildmandsdalen i Sel i 1879.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
