Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
514
KRISTIANS AMT.
I Lesje vandes ageren paa de steder, hvor der er tilgang
paa vand, men i dette herred er der ikke saa bekvem adgang
til vand som i Lom. Da bruges desuden især i Lesje et andet
middel, forat jorden ikke skal blive for tør.
Der sættes op skigarer paa den dyrkede mark tvers paa dalens
retning, forat sneen skal blive liggende. Derved opnaar man, at
jorden fryser mindre og bliver fugtigere, saa raamen (fugtigheden)
bevares bedre i jorden. Det er ogsaa et middel mod vind;
nordenvinden kunde blæse bort finjord paa ageren, om der
ingen skigar var, saa disse skigarer er et vern mod vind. Paa
skigarene hesjes høet og kornet, og til dette brug er de bekvemme.
Skigarene er l1/»—2 alen høie og af grovt hagfelvirke. I Lesje
siges disse skigarer at være ganske uundværlige. De findes der
almindelig paa dyrket jord, ofte tæt, 8 ä 10 m. mellem hver skigar.
Disse skigarer gjør brugen af maskiner paa jorderne vanskelig.
Agerbruget efter 1850—60. Fra midten af det 19de
aarhundrede begyndte arbeidspriserne at stige, landbrugsmaskiner
blev mere og mere almindelige, bedre sædskifter indførtes, jorden
bearbeidedes bedre, dyrkning af fodervækster tog til, kvæget
fodredes bedre, kornavlen stod stille, kraftfoder og kunstgjødning
kom ibrug. Samtidig blev tilgangen paa arbeidskraft for
landbruget efterhaanden vanskeligere.
Især i fladbygderne bevirkede arbeidslønnens stigning, at man
begyndte at bruge mere maskiner, og ved hjælp af kunstgjødsel
og kraftfoder flk man større avlinger end før paa samme gaard.
Mange steder drives gaardene nu med den halve styrke af, hvad
de tidligere brugte, og samtidig avles der mere af jorden, og
der sælges mere.
Tidligere bevirkede tungvindt brugsmaade og mangel paa
hensigtsmæssige redskaber og maskiner, at man holdt langt flere
folk paa gaardene end nu. Paa en gaard var ofte 2 og 3
tjenestegutter foruden flere husmænd og flere tjenestepiger.
Arbeidspriserne var da låve, og kaarene overhovedet ikke gode.
Tjenerne fik for en stor del sin løn i klædningsstykker; gutterne
en trøie, et par benklæder, tre par sko og to å tre par strømper.
Noget af sin løn fik de i varer. Undertiden fik gutterne en tønde
blandkorn, pigerne et stykke af en linager til høstning. Ofte
havde pigerne en å to sauer, som de fik fodret paa gaarden.
Lønnen i penge var liden. Fra 4 til 8 daler var den
almindelige aarsløn for en gut, og 3, høist 4 daler for en pige. Til jul
fik de som regel en gave, en pot brædevin, et lys samt et eller
andet klædningsstykke, f. eks. en hue, et skjørt, et tørklæde
eller lignende.
I 1890 var den gjennemsnitlige dagløn for det hele amt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
