Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
516
KRISTIANS AMT.
der: høit oppe, afsides, hængende bråt, langt fra færdsel og liv.
De, som ligger mere beleilig til, bruges og høstes fremdeles.
Ogsaa i fladbygderne er mange husmandspladse inddraget og
beplantet med skog, om end beliggenheden var langt mere rimelig.
Husmandsvæsenet vil forsvinde lidt efter lidt og erstattes af
smaa selveierbrug.
Husmandspladsenes nedlæggelse har gjort, at der er blevet
mindre løvhakning og bedre vækst i skogen. Med skogens vækst
stiger eiendommen i værdi; ejendomsværdien har i de sidste aar
tiltaget, men væsentlig paa grund af skogprodukternes
opgang i pris.
Der er særlig i de senere aar foregaaet en sterk
udparcellering af eiendommene. Udstykningen gjælder ikke alene
jordbrug, men ogsaa alle andre slags grundeiendomme paa landet,
som byggetomter, skog, sætre, fiskevande, fosser og jagtfelter.
Eiendomme nær byer og industrianlæg i landdistrikterne er
blevet udparcellerede til byggetomter.
Ikke al ny skyldsætning er at betragte som udstykning.
Deling af en eiendoms matrikulskyld i to eller flere dele
betegner vistnok en deling, men de nye parceller gaar ofte ind i
andre brug.
I Kristians amt er antallet af særskilt skyldsatte brug fra
1891—1907 steget med 36.71 pct.
Stigningen er mindst i Nordre Gudbrandsdalen og Valdres,
størst i Toten samt Hadeland og Land fogderier. Vardal herred
har den største stigning, 88.4 pct. Denne bygd grændser til
Gjøvik by, og næringerne udenom jordbruget er fremtrædende ;
den næste i rækken er Nordre Land med 73.9 pct.; ogsaa i
Østre Toten, Gran, Brandbu og Østre Gausdal er stigningen
betydelig.
Indtil 1855 var der en jevn og sterk udvidelse i korndyrkning.
Denne stod da paa sit høieste med udsæd 571.7 hl. pr. 1000
indbyggere for hele riget.
Allerede længe var det gjort gjældende, at kvægholdet burde
gives en bredere plads i landbruget. «Engen er agerens moder.»
Et veldrevet husdyrbrug med bedre fodring af dyrene var
betingelsen for et lønnende agerbrug.
Senere fik tanken den form, at «det er af fjøset landmanden
skal have sin meste indtægt». Midlet var dyrkning af
fodervækster, og dyrkningen af disse begyndte sent i 1840-aarene og
flk større udbredelse i 1850-aarene. Engdyrkning blev i disse aar
optaget i sædskiftet, og dyrkning af rodfrugter vandt nogen
udbredelse.
Denne forandring i det norske landbrug blev fortsat, idet
mængden af sæd ikke undergik betydelig forandring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
