Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•JORDBRUG.
539
Havedyrkning, frugtavl og bær. For dyrkning af de
almindelige kjøkkenvækster lægger hverken jordbund eller
veir-liget hindringer, men for frugtavlen ligger den allerstørste del af
amtet for høit.
Beretningerne om havedyrkning fra ældre tid er ikke mange.
Schøning, der reiste i Gudbrandsdalen i 1775, skriver: At
haveurter kan komme fort og trives vel i Gudbrandsdalen, derpaa
saa jeg bevis i auditør Ployens have (paa Sandbu i Vaage), hvor
jeg fandt store agurker, stor og skjøn blomkaal, skjøn stor purre,
foruden andre mere gjængse kjøkkenurter.
Hiorthøy omtaler 1785, at paa gaarden Skindstakrud i Faaberg
havde opsidderen, klokker til Faaberg, forbedret gaarden, og for en
planteskole af frugttræer faaet 50 rdlr. i præmie af
landhusholdningsselskabet i Kjøbenhavn.
Videre var paa Lysgaard en smuk frugthave, hvor æbler
kom til fuldkommenhed, hvad der ikke var almindeligt i
Gudbrandsdalen ; desuden var der adskillige frugttræer.
Sommerfelt omtaler i 1790, at i hele den sydlige del af amtet
havde man æbler og kirsebær, og paa sine steder plommer, hvilke
dog ikke alle aar blev modne, medmindre træerne stod paa ret
fordelagtige steder. Pæretræer var sjeldne, ribs, solbær og
stikkelsbær var der overalt. Sommerfelt havde paa Toten med
fremgang dyrket noget nær alle brugelige kjøkkenurter, nogle
medicinske planter og farveplanter.
Paa Toten havde provst Ole Hannibal Hoff gjort meget
til havedyrkningens forbedring. Mange bønder havde her
frugthaver og flere vilde faa, dersom der i landet var træskoler,
hvorfra frugttræer kunde faaes for taalelige priser. Nogle var dog nu
begyndt at opelske frugttræer af kjerner.
Hos alle embedsmænd var der gode kjøkkenhaver. I de
sydlige bygder havde bønder og endog husmænd kaalhaver. Nogle
dyrkede rødder og sukkererter. Tilfjelds havde en del kaal eller
roer, andre slet intet.
De haardføre kjøkkenvækster som reddiker, salat, karse,
spinat og persille vil i amtet kunne dyrkes overalt, hvor der er
gaardsbrug, og endog til en større høide end den, hvor korn og
poteter dyrkes. (Sommer f elt).
I amtet var i 1907 arealet af kjøkkenhave 1881 maal og
arealet af frugthave 4 294 maal med 60 539 frugttræer.
Kjøkkenhaverne og frugttræerne var fordelt saaledes over
f ogderierne:
Kjøkkenhave Frugthave Frugttneer
maal. maal. antal.
Nordre Gudbrandsdalen .
Søndre Gudbrandsdalen .
Toten.......
224 140 906
400 789 8 264
400 1 406 22 912
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
