Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I-ÆDRIFT.
557
boer slaar sig sammen om sæterstellet, saaledes at de skiftevis
hver sin sommer laa paa sæteren og da stelte for begge buskaper
under et. Naar besætningerne ikke er større end 5—6 kjør, kan
en budeie ialfald med hjælp fra en mindreaarig naa at stelle to
besætninger.
Ved fællesdrift, der omfatter melkebehandlingen, holder
sæterlaget en fælles budeie eller meierske.
Fællesdriften bliver ofte snarere et større sæterstel end et
meieri, idet der sættes igang fællesdrift, som kun omfatter to
eller tre eiere. En saadan sammenslutning i det smaa vil vinde
udbredelse.
Kreaturstellet er ved enkelte sætermeierier lagt ind under
fællesdriften; men det almindelige er, at eierne to og to eller
flere slaar sig sammen, saaledes at den ene tager med
besætningen for en eller flere andre. Ved flere sætermeierier hentes
melken med hest fra de forskjellige eiere.
Landbrugsdepartementet uddeler bidrag til sæterlag for at
faa iverksat forsøg paa fællesdrift i de landsdele, hvor denne
omordning af driften passer, og for at samle erfaring om ordningen
og om anvendelsen af sætermelken m. v.
I 1906 sattes igang en forsøgssæter paa Hyna sæter i Øier,
og den er siden 1910 overflyttet til Store Tand sæter i Ringebu.
Videre er i 1910 sat igang en forsøgsstation paa Aabjørstølen
i Nordre Aurdal med forskjellig anvendelse af sætervold, valg af
planteslag, forskjellig slags overgjødsling, anvendelse af
kunstgjødsel, afgrøftning m. v.
Udskiftning mellem sætereiere er foretaget nogle steder for
at bringe paa det rene, hvor langt bavneretten gaar for hvert
sæterlag (eller sæter), og for at faa de enkelte rettigheder
nærmere fastslaaet. Saadan udskiftning foretages helst i bygder,
hvor fæ tages i leie fra andre distrikter, for at faa vide, hvor
stort belæg hver eier har ret til; ellers kan enkelte sætereiere
belægge havnen med saa meget leiefæ, at de øvrige
havneberet-tigede føier sig brøstholdne.
De høiest liggende havnegange udnyttes ofte fra fælægre, idet
drifter af fæ samles, oftest fra dalførernes øverste bygder, hvor
driftebeiterne ligger op imod høifjeldet. En hel del af de
drifter, der kommer fra Gudbrandsdalen og Valdres, holder til i de
høitliggende havnedale omkring Jotunfjeldene. Opkjøbet af dyr
foregaar gjerne allerede tidlig paa vinteren. Dette
forhaandsop-kjøb og fjeldbygdernes mangel paa vinterfoder medfører gjerne
knap fodring om vaaren, saa driftefæet, naar det skal tilfjelds,
ofte er i daarligt huld.
Fæet tilsees et par gange om dagen. Dyr kan sætte sig fast
i fjeldkløfter eller synke ned i myrer, og for rovdyr er man ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
