Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I-ÆDRIFT.
583
760 kr., medens de i 1900 indkjøbte 13 hingste har kostet
gjennemsnitlig 4 923 kr.
Det heder, at det gudbrandsdalske hesteslag eller
østlands-hesten, som den nu ogsaa kaldes, har gjort betydelige fremskridt
i de senere aar. Ved de sidste udstillinger viser dyrene sig mere
jevne og ensartede end ved tidligere udstillinger.
Der har været strid om, hvilken type og avisretning der
skulde søges fremelsket. Allerede ved «Dovre»s indkjøb til
stats-hingst i 1874 blev, som berørt, den tunge, førbyggede type
fastslaaet. Markedet krævede større, tyngre og mere benføre heste,
og de kyndige hestekarer nedstemte fordringerne til elegance og
snit for at opnaa mere i retning af størrelse og grovhed.
Da «Dalegudbrand» i 1895 fik sin første præmie ved
Lillehammer, efterat den var indkjøbt af Søndre Frons kommune,
blev arbeidshesttypen yderligere fastslaaet og befæstet.
«Dalegudbrand» var født 1891 paa Storrvik i Vaage; det var
en sort, meget stor, før og kraftig hest, særdeles grovbygget med
meget god brystdybde og god bredde, uparrede haser, grovt
hoved, meget gode bevægelser.
«Dalegudbrand» blev i 1895 indkjøbt for 4 000 kr. til
stain-hingst for Søndre Fron; den gik fra 1896 i Nedre Heimdalen i
Vaage.
«Dalegudbrand» siges at have øvet en sterkere indvirkning
paa den gudbrandsdalske hesteavl end nogen af forgjængerne,
«Dovre» indbefattet. Ved den sidste udstilling havde alle de
mest fremragende heste «Dalegudbrand»s blod i sig; dens afkom
i direkte linje: «Draupner», «Bamsen» og «Steinulv» samt
«Bri-min» efter dens sønnedatter, blev anseet som de bedste heste af
den gudbrandsdalske hesterace.
Der er reist indvendinger mod den maade, hvorpaa
gudbrandsdalshestens udvikling er ledet i retning af større grovhed
og tyngde. Gudbrandsdalshesten var tidligere «hesten til alle
slags brug», og mange mente, at der hos os netop burde
fremelskes en mellemform, der kunde bruges til arbeids-, kjøre- og
ridebrug. Naar der ikke stilledes store fordringer, kunde den gamle
dølehest bruges overalt. Men en saadan mellemform
tilfredsstillede ikke det øgede krav til de forskjellige hestetyper.
Dølehesten har fjernet sig adskilligt fra luksus- og
ridehest-typen, men for landsens brug og som billige byheste vil disse
hingste sikkerlig skaffe afkom, der fylder sin plads paa de fleste
felter.
Nu er gudbrandsdalshesten den typiske arbeidshest, men den
er ikke tungvindt, slåp og dorsk. Hos disse heste er bevaret nogen
energi i forbindelse med gode bevægelser og hurtighed, samtidig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
