Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
600
KRISTIANS AMT.
Der holdes lette racer, der verper godt om sommeren, thi
de store belæg paa hoteller og sanatorier kræver om sommeren
en masse æg. Der kommer svenske eller «indførte æg» til
Gudbrandsdalen, hvilket viser, at hønseholdet er for ringe.
Brune og hvide italienere er de bedste hønseracer, som først
udvikler sig og først begynder at lægge æg. De er i regelen
noget sky af sig og finder sig bedst paa frifod, og er ogsaa lidt
følsomme for kulde. Italienerne trives dog godt i
Gudbrandsdalen ; denne race har været mange aar i Ringebu, og dyrene
er uden spor af frostskade, skjønt der kan være op til 300
kulde om vinteren. Landbrugsskolen paa Storhove har en vakker
stamme.
I de fleste herreder i Gudbrandsdalen er der faa høns, skjønt
afsætningen er let. Æggene koster om sommeren 7 øre og om
vinteren 12 øre.
Som æglæggere er italienerne de bedste, men kam og
bjelder og hale passer ikke i norsk kulde og veir. Det samme
kan siges om minorkas, som ogsaa hører til de lette høns.
I Faaberg er hønseavlen i god gjænge. Der holdes en
mængde høns, mest italienere, men ogsaa minorkas og
ply-mouth rocks.
Hvinden hønseri er det største paa Hadeland nu.
Paa Østre Toten er en mængde høns, mange bra hønsehuse,
regnskabsførsel og bra stel. Af racer holdes mest minorkas.
Der er ikke mange ænder, gjæs og kalkuner i amtet. I
1907 var der kun 555 ænder, 373 gjæs og 73 kalkuner.
Der er en avlsstation for broncekalkuner ved Jaren station.
Fjærfæavl vil neppe faa stor betydning i de højtliggende
fjeldbygder. De dyr, som skal passe i fjeldbygderne, maa i
sommertiden knnne ernære sig i fjeldet.
Biavl. I 1907 var der 679 bikuber i amtet, flest paa Toten,
469, og paa Hadeland 159.
Amtmand Christian Sommerfelt fortæller i 1795, at provsten
Ole Hannibal Hoff paa Toten uden tvil var den første, som
arbeidede paa at indføre biavlen paa Oplandene. Han gjorde
adskillige forsøg, som efter kortere eller længere tid mislykkedes,
formentlig fordi han altfor omhyggelig vogtede sine bier for
vinterkulden. Endelig lykkedes hans sidste forsøg. Nogle aar
efter Hoffs død, i 1759, ophørte denne avl paa Toten, men blev
igjen optaget af kancelliraad Sommerfelt med 2 kuber fra
Danmark, hvis afkom vedligeholdtes i nogle aar. Siden var biavlen
uden held forsøgt i Faaberg og paa Fron.
Hammer omtaler fra denne tid sidst i det 18de aarh.
bikuber i Jevnaker, og han mener, at de vilde trives paa Hadeland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
