Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
KRISTIANS AMT.
Smedene udstyrede husene i disse bygder uied kunstige
laas-og hængselbeslag. Der er mange vakre og kunstige stabbnrlaase,
arbeidede af smede i Vaage.
Skorsten med rogpibe, peis, indførtes østenfjelds maaske i det
15de aarhundrede; men almindelig blev skorstenen først i det
17de aarhundrede. Der kunde nu lægges loftsgulv over stuen og
bygges en sal ovenpaa, og istedetfor ljoren maatte der anbringes
vinduer paa væggen.
Over en del af stuen byggedes undertiden et loft, et halvloft,
der kaldtes ram, og deslige stuer kaldes ramstova eller nu ofte
ramloftstuer, af hvilke nogle er bevarede.
Derhos byggedes over nedre etages tømmervæg en svalgang
med hel panelvæg. Indretningen med svalgange er hyppig i de
gudbrandsdalske huse; oftest er de mere eller mindre aabne, ikke
lukkede med tæt væg. Der gaar ogsaa en sval langs den ene
tvervæg, der hvor ramloftet er, og denne sval har to høider eller
stokverk, nemlig undersval og loftsval; i undersvalen er trappen,
og fra loftsvalen kommer mau ind paa loftsværelset. Taget over
ramloftet dækker loftsvalen, og husets hovedtag da;kker ogsaa
svalen.
En ramloftstue fra gaarden Lykre i Skjaak og en
ramloft-stue fra gaarden Hjeltar i Skjaak er nu i samlingen paa Maihaugen
paa Lillehammer.
Paa gaarden Nes eller Sønstenes i Lom paa sydsiden af
Otta-vatn var en stue, som blev flyttet til gaarden Ekre, en fraskilt
part af Sønstenes. Stuen var en ramloftstue, bygget antagelig
i 1759.
Den kaldtes Olavsstuen, fordi der var opstaaet det sagn, at
Olav den hellige havde sovet der, et sagn, der vel er opkommet
derved, at sagaen beretter, at Olav paa gaarden Nes tog herberge
i et loft, hvor han selv sov.
Foruden de to ramloftstuer paa Lykre og Nes omtaler
Eilert Sundt i 1863—65 tre andre ramstuer i Lom, nemlig paa
gaarden Eisæter, fra aar 1640, og paa to husmandspladse, alle
tre i Bøverdalen. Disse stuer er nu borte. En ramloftstue paa
gaarden Aakerjordet i Lom er ogsaa borte. 1 Dovre sogn har der
staaet en ramloftstue paa gaarden Hjelle.
Den skik at bygge stuer med to etager er vistnok indkommet
i Gudbrandsdalen fra 1750 af. Der kan vel have været stuer af
denne nye form før, men de har vistnok dannet undtagelser,
skjønt de vel i den sydlige del af amtet er ældre.
Pontoppidan omtaler i «Norges naturlige historie» omkring
1750, at paa Oplandene, hvor bygningstømmer kostede lidet eller
intet, fandtes «mange bøndergaarde saa store og anseelige som
andensteds herregaarde, da boe-huset jevnlig er af 2 etages med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
