Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
KRISTIANS AMT.
rende ildsteder tiltrods for deres store æstetiske og sanitære
fortrin.
I Vaage er ikke nogen indredet stue fra det 18de aarhundredes
første halvdel kommet uforstvrret ned til vore dajre. Omkring
- O O
1800 blev de fleste moderniseret og overmalet, og i det 19de
aarhundrede er moderniseringen skredet videre frem, saa at
de aller fleste hjem nu bærer et temmelig bymæssigt og
tilfældigt præg.
Ved den gamle byggemaade i dalene var der paa enhver
gaard en hel del huse, én bygning til hvert slags brug. Fjøset
er saaledes én bygning, stalden én, sau- og gjetehuset én o. s. v.
Med det stigende behov udviklede der sig en hel mangfoldighed
af huse, indhuse og udhuse: ildhus (for tiden bryggerhus),
sommerstue, vinterstue, madbod samt sengebod.
Der er vistnok mangfoldige gaarde, hvor der ikke er
særskilt sommerstue og særskilt sengebod. I somme bygder er
hus-klyngen stor: ofte kommer der til en kaarstue eller
føderaads-stue eller livørestue, en særskilt bygning til bolig for den, som
har kaar af gaarden (livøre). Med kaarstuen følger ofte paa
større gaarde særskilt stabbur for kaarfolkene. Paa større gaarde
er der ogsaa et eget stabbur til brug for tjenestefolkene.
Stabburet, buret eller boden, er paa husmandspladse i
Gudbrandsdalen og andre steder kun et eneste rum. Paa gaardenes
stabbur ligger korn og mel i binger, flesk, kjød og pølser hænger
paa væggene, oste og smørstykker staar stablede paa hylder;
overst oppe, under tagets skraa sider, hænges de senge- og
gangklæder, som ikke er til dagligt brug.
Buret flk et øvre stokværk eller et loft, og med loftet fulgte
en udvendig trappeopgang og loftsval. Ved bodloftet gaar svalen
meget almindelig omkring paa alle fire sider, og dette loft var
hyppig et sengeloft eller loft værelse for gjæster.
Gudbrandsdalen, saavel hoveddalføret som Vaage og
Hedalen, har store og vel udviklede gaardsanlæg. Paa en og samme
gaard sees udviklingsrækken af træbygningerne. Man linder den
ældste form igjen i gammelstuen, kun indeholdende stue med
peis og kleve, i nordrestuen og sørestuen findes igjen gamlestuen,
men i 2 etager og med sval i 2 høider.
Ved gudbrandsdalske gaarde findes intunet, hvorom gamlestuen,
søndre og nordre loft, stabbur og boder ligger, og uttunet, hvorom
stald, fjøs og grisehus er arrangeret. Alle disse huse viser, at dalen
har havt stor skog. Man finder ikke sammenlimede træstykker.
Traditionen har holdt sig længe i Gudbrandsdalen.
Byg-ningsmaaden har lige til de sidste aar holdt sig til det gamle,
til det overleverede.
Store gaarde i Gudbrandsdalen er Haakenstad, Sand bu og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
