Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
KRISTIANS AMT.
gardar i Gudbrandsdalen er «karmannbudeigjor», liksom i Schweiz;
for gjen torna kunna ikki so godt halda ut det harde vintervedr
der tilfjells. Desse «karmannbudeigjor» gjeva og eit annat sving
paa sæterstellet og skura og halda alting so paa tipp og taa, at
det er som du skulde koma in i det beste hotel, f Valdris
derimot er kona paa garden med alle smaaborn til støyls, og so kann
kver vita, at det verdt hus af, naar nu dei med den vesle
grisungen pusta i oska og dansa kring paa jordgolvet.»
I Gudbrandsdalen er der overalt fjøs til sæteren, og som
regel en indgjærdet sætervold, der slaaes. Selet (eller sæterboden)
har i almindelighed indgangen omtrent midt paa langvæggen.
Døren bestaar ofte af en øvre og nedre del. Om dagen holdes
gjerne kun den nedre del igjen, saa lyset kan komme ind, og
dampen fra kogningen trække ud. Indenfor døren er der
først en bred gang, der som oftest gaar tvers gjennem huset.
Herfra fører paa den ene side en dør ind til melkeboden (mod
nord). Paa den modsatte side er indgang til beboelsesrummet.
Et saadant hus indeholder altsaa 3 rum. Paa større sætre Andes
ofte endnu et rum, nemlig en stue indenfor beboelsesrummet.
Denne stue er gjerne forbeholdt husbondsfolket selv eller andre
tilfældige besøgende, og har som regel et eller to sengesteder.
Kogning og ystning foregaar enten i det mellemste rum
(gangen) eller i beboelsesrummet, hvor peisen er. Melk og
produkter opbevares altid i melkeboden og bliver saaledes helt
adskilt fra beboelsesrum mene, hvilket er en fordel. Melkeboden
er ofte uden gulv, for at den lettere skal holde sig kjølig.
Belysningen i dette rum er gjerne sparsom, da der ikke findes
andre lysaabninger end et par glugger. Forøvrigt er bygningens
forskjellige rum som oftest aabne lige i røstet. Paa bjelkelaget
i beboelsesrummet er undertiden indrettet et sengested, som man
kommer op til ved hjælp af en stige.
En god Vaage-sæter har ordentlig tomret stue med flere rum,
vinduer, som giver lys og sol.
Om sæteren Toppen i Vaage skriver Th. Kjerulf : «Alting var
skinnende hvidt. Solen tittede ind af de to vinduer. En
svenskeklokke bevægede sig i krogen. Gulvet var strøet med frisk ener
og en enkelt dusk blomster eller grønt var indsat hist og her
omkring væggene i stokkesprækkerne. Skorstenen eller peisen
var af blaukskuret klæbersten med en pille, hvor der sad ud
skaarne, snirklede blade paa tung fod.
I vinduet stod to lige høie, omtrent et kvarter lange skud
af «vivang» (saxifraga) med en stor hvid blomsterdusk hver,
plantede nys i et spand.»
I Valdres er bebyggelsen noget mere indskrænket. Paa
mindre sætre bestaar selet ofte kun af to rum. et beboelsesrum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
