Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
KRISTIANS AMT.
Disse hj’tter er istandbragte paa den maade, at man har benyttet
en tilfældig aabning under en stor hammer eller et hul inde i en
fjeldvæg og muret saameget til paa en eller to sider med sten
og torv, at regn og vind holdes nogenlunde ude; der er ofte
ikke nogen dør eller noget stængsel for den smale aabning,
hvorigjennem man kryber ind. Sengekarm findes ikke, men i det ene
hjørne af hullet er karet sammen en del rensdyrmose som madras.
Fækaren ligger med klæderne paa under en skindfeld. I det andet
hjørne er et ildsted, hvorfra røgen dels gaar op igjennem et hul
i taget, dels igjennem dørhnllet.
Det usleste af alle er sauelægeret; de, som passede sauen,
var for oftest de fattigste fruentimmer i bygden, ikke sjelden en
stakkars enke, der var nødt til det sure arbeide i et par
maaneder at bo i et sligt hul, enten det sneede eller regnede eller
blæste, for at passe 1 000—2 000 sauer for 1 skilling pr. sau
om sommeren.
Vækstlivet.
Amtet har ingen kyst mod havet og mangler derfor alle
planter, som hører hjemme ved kysten. Men saa er til gjengjæld
fjeldfloraen meget rig.
De vældige fjeldstrækniuger i hele den vestre og større del
af amtet huser de fleste af de planter, som overhovedet holder
til paa vort lauds fjelde. Flere fjelde i amtet er rige paa
planter som ingen andre hos os.
En ægte lavlandsflora findes især i egnene om Mjøsen og
Randsfjorden og ovenfor Sperillen og i de nedre dele af de
dal-fører, som munder ud ved disse sjøer. Men efterhvert som
dalbunden stiger, aftager de ægte lavlandsplanter i antal, og samtidig
begynder fjeldplanter at indfinde sig. Dette gjælder i særlig
grad Gudbrandsdalen, hvor det baade efter Laagens og Ottas
dalføre er temmelig mange fjeldplanter, men det samme er heller
ikke ualmindeligt langs Begna og de ved Randsfjordens nordende
udmundende elve.
Opefter dalene er aaserne og fjeldene skogklædte, ialfald paa
de nedre dele. I hoveddalføret i Gudbrandsdalen er saaledes
fjeldsiderne klædt overveiende med gran. Nede ved elven er der
ofte vakker birk, saaledes f. eks. ved Hunder station, hvor der
er meget vakkert ungt birkekrat langs elven. Sammen med birken
er der ogsaa andre løvtræer i dalbunden og paa de laveste dele
af fjeldsiderne; saaledes kan man her allerede under en jernbane-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
