Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KKISTIANS AMT.
aabne vidder som låve smaabuske, der nærmer sine grene til
jorden. Vegetationen er paa høifjeldet i det store og hele taget
meget ensformig. Det er mest uanselige vækster, som optræder,
især laver og moser, og det er disse, som er toneangivende over
vidderne. Graa og gulgraa laver danner sammenhængende
dækker, afbrudt især paa fugtigere steder af mosematter. Paafaldende
friskt lysegrønne eller rødlige er de moseflekker, som findes lige
under randen af den smeltende sne.
Aldrig danner blomsterplanter sammenhængende vækstdækker
af betydelig størrelse oppe paa høifjeldet; den eneste_undtagelse
kan være myruld og star paa fjeldmyrerne. Ellers optræder
blomsterplanterne kun mere spredt og ofte enkeltvis, men til
gjengjæld grener flere af arterne sig saa sterkt og tæt, at et
eneste individ danner som en hel liden vegetation for sig, der ved
sin tæthed og ringe høide nærmest bliver mattelignende. Paa
grund af den rige forgrening kommer blomsterne paa disse
matter til at sidde saa tæt, at de paa lidt afstand for øiet løber
sammen til en eneste farveflek. Saadanne blomsterrige matter
virker i høi grad oplivende i de triste graalige omgivelser. Af
denne slags planter lindes paa Dovrefjeld et par lyngarter, nemlig
grepplyng azalea proeumbens), hvis låve tuer er smykkede med et
rigt flor af smaa femfligede, snart lysere, snart mørkere rosenrøde
blomster, der kan sidde saa tæt, at de skjuler de bittesmaa,
mørkegrønne, læderagtige blade; endvidere Andes blaalyngen
(pltyl-lodoce coerulea), hvis lyng ligner krækling, men som i grenspidserne
har vakre, poseformede, blaarøde. sjelden hvide, blomster.
Blaalyngen er ikke egentlig mattedannende, idet dens grene er
temmelig høie og løsere forbundne med hverandre. Endelig har vi
den lille fine moselyng (.andromeda hypnoides) med det moselignende,
ganske låve bladverk og bittesmaa hvide blomsterklokker
iliknende paa ganske korte stilke. En enkelt liden matte af denne
plante kan have op til hundrede blomster. Hyppig sees ogsaa
tuer af fjeldsmelden (silene ai aulis) med næsten stil kløse, meget
tætsiddende rosenrøde blomster i den lysegrønne bladmatte.
Hist og her vokser de smaa tætte tuer af fjeldpryd (diapensia
lapponica) med forholdsvis store hvide, oprette blomster og
lyngagtige mørkegrønne blade. Den er dog ikke saa almindelig som
de foregaaende i disse trakter.
Af andre planter, som kan forekomme i lavdækket, kan
nævnes fjeldtjæreblom (viscaria alpina) med den tætte røde
blomster-samling i stængelens top og den tilsyneladende kronløse enblomst
rede wahlbergella apefala, hvis store, oppustede, poseformede bæger
giver den lighed med sineide (silene).
Hist og lier kan man i disse fjelde ogsaa støde paa den for
sin skjønhed kjendte plante reinsrosa (dryas octopelala). Dens grene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
