Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
KRISTIANS AMT.
dende, idet man fra hin rigtblomstrende alpehaves brogede pragt
med et traadte ind i en flora, som bedst karakteriseres ved dens
negative egenskab, ensformighed i farve og fattigdom paa arter.
Endskjønt der ogsaa her fandtes baade mod solsiden vendende
klippestyrtninger og nedrislende smaabække, der fugtede dem, saa
var de ikke eller i det mindste med stor vanskelighed forvitrende
granitklipper ganske nøgne og sterile. Den eneste plante af nogen
interesse, som jeg her fandt, var hestespreng (allosurus crispus), som
forresten ikke er sjelden paa Valdresfjeldene.»
Ved foden af Ørebratfen, som ligger i syd for Helinvatn.
vokser sotrot (gentiana purpurea). Denne ofte optil en halv meter
høie plante har lancetformede, temmelig brede blade med 5 buede
nerver og i stænglens top et lidet antal store mørkerøde blomster.
Den er en mellemeuropæisk plante, som har stor udbredelse i
Alperne; hos os findes den kun i de sj’dlige fjeldtrakter fra det
overste af Setesdaleu til Sogn og fjeldene mellem Hallingdal og
Valdres. Desuden har den et voksefelt i Ringebufjeldene i
Bubæk-dalen omtrent ved birkegrændsen. Medens den saaledes i vore
dage kun har liden udbredelse i vort land, var den tidligere meget
hyppigere at træffe, og den forekom da betydelig længere mod
nord, ligetil Budalen i Guldalen, 62° 50’, og Romsdalen. Dens
tykke, bitre rod er blevet samlet og solgt som apotekervare, hvilket
er grunden til, at den er aftaget saa sterkt i mængde.
Vegetationen paa fjeldene om Etnas og Dokkas dalfører byder
lidet af interesse; den dannes kun af de almindelige fjeldplanter.
Vækstlivet paa fjeldstrækningen mellem Gudbrandsdalen og Ostti {+-+}
dalen Disse egne er temmelig høitliggende og udmærker sig
især ved sin paafaldende ensformighed saavel i naturforhold soin
vegetation. De heste fjelde har kun en yderst tarvelig flora.
Det lige ved amtsgrændsen i Fron liggende fjeld Kvien,
hvis høieste top er 1400 m., giver et godt eksempel paa de
plantefattigste af denne egns fjelde. Paa dette isolerede fjeld
savnes næsten al fanerogam vegetation, idet der kun ved
bække-bredderne er gunstige betingelser nok for en saadan, medens
fjeldtoppene og de vidtløftige flyer, som forbinder dem, er
dækkede af et ensformigt lavtæppe. Kun paa skraaningen ned mod
Imsdalen er vegetationen noget frodigere med endel
blomsterplanter som pestrod (petasites frigida), den gule fjeld fiol (viola
bi-flora), fjeldmyrklæg (pedicularis lapponica), fjeldskrinneblom (arabis
alpina), fjeldveronika (Veronica alpina) og nogle andre af de
almindelige fjeldplanter under vidjekrattene og i birkeskogen. Kvien
har en steil heldning ned mod Imssjgens bredder, og man kan
her i løbet af ganske kort tid passere de forskjellige vegetations-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
