Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V.l’.KSTLIVET
41
spredt paa ostsiden af Gausa i sæterniarkerne ovenfor Kvisberg
i Svatsum. I Alperne hører den til de almindelige planter
ovenfor trægrændsen.
Vækstlivet paa myrerne. Paa torvmyrer er kvitmoserne
^sphagnum arter) de hyppigste planter, og det er ogsaa væsentlig
dem, som danner torven. De danner sit tætte dække, hvori andre
planter kun forekommer mere spredt. Det er bare et forholdsvis
lidet antal planter, som kan vokse i torvmosen ; til de
almindeligste horer nogle lyngarter, nemlig skindtryten (vaccinium uliginosum),
kvitlyngen (andromeda polifolia) og (ranebær eller myrtyte, hvis
traad-fine stængler kryber over mosen og bærer de vakre, lyserøde
blomster. Bærene er meget velsmagende efter frost.
Fast tiltrykt til mosen er soldug eller ringormgræs (drosera
rotundifolia og longifolia), hvis blomster er meget uanselige, medens
bladene lettere falder i øinene; de er nemlig besat med røde haar
og med klæbrige kjertelhaar, der glitrer som dugperler i
solskinnet. Paa disse kjertelhaar bliver smaadyr hængende fast og
omkommer, idet planten udsuger dem. Ogsaa en anden
«insektspisende» plante er meget almindelig paa torvmyrerne, nemlig
tættegræs (pinguicula vulgaris). Denne plante benyttes i mange
dele af vort land til at gjøre melken seig, «tættemelk». Denne
egenskab skyldes en bakterie, som findes paa bladenes klæbrige
overside. Tættemelk kjendes ogsaa andre steder end i vort land.
saaledes i Sverige og Finland, hvor den kaldes filmjølk (det er
traadmelk), og i Holland, hvor den kaldes lange wei. I
sidstnævnte land har tættemelken faaet en speciel anvendelse, idet den
indgaar som en bestanddel i edamerost.
En slægtning af tættegræs, den meget lille pinguicula villosa,
er for nævnt for et par torvmyrer i fjeldegnene, saaledes
Fokstu-myren og lavere nede, ved Gjørlitjernet ved Lillehammer.
Andre planter, som er hyppige at træffe paa torvmyrerne, er
myrhat (comarum palustre), en noksaa stor plante med flerkoblede
blade og rødbrune blomster, desuden molte eller multeplanten (rubus
rhamæmorus) og myrklæg eller myrgran, ogsaa kaldt iglegras
(pedicularis palustris), foruden et par arter sneide eller myrfivel
(eriopho-rum) med en eller flere duske af snehvide haar i stænglernes
spids. En sjelden art af denne slægt, eriophorum callUhrix, der
skiller sig fra de øvrige arter ved sin lyst rødgule uld, vokser
paa myrerne ved Tilsjøen i Vesttorpen sammen med dvergbirk eller
rape (betula nana) og er ligeledes fundet i Nordre Aurdal.
Paa myrer, især i Land, forekommer tildels pors eller post
(myrica gale), en aromatisk duftende busk, som har sin
væsentligste udbredelse langs vestkysten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
