Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
KRISTIANS AMT.
Skreifjeldenes bratte skraaninger ned mod Mjøsen danner
frodige lier, som udmærker sig ved sin planterigdom. De er
tildels bevoksede med løvskog, dannet af et par af de kuldskjære
løvtræer, som ask (fraxinus excelsior), løn (acer platanoides) og hassel
(corylus avellana) sammen med andre, som rogn (sorbus aucuparia),
asp, osp (populus tremula), selje (salix caprea), heg (prunus padus),
graaolder (al nu s incana) og krat, bestaaende af krossved (viburnum
opulus), en busk med hvide blomster i en ovenpaa flad
blomsterstand, bringebær-buske og den vakre, vellugtende kanelrose (rosa
cinnamomea). Imellem krattet slynger sig ranker af den behage
lig duftende, blaalighvide skogvikke (vicia silvatica), og i skyggen
af løvskogen og krattet trives den storblomstrede vaarerteknap
i orobus ver nus), trollbær (actæa spirata), kranskonval eller smalskyrpa
(convallaria verticillata), hvis smale blade danner 3—6-bladede
krandse opover slængelen og udsender fra sin grund de hængende
rørformede, hvide og grønfligede blomster, foruden skogstorkeneb
eller sjauskjæra (geranium silvaticum), tyrhjelm (aconitum septentrio
nale) og den lille busk tysbast eller ty ved (daphne mezereutn), hvis
røde, sterkt duftende blomster kommer frem tidlig om vaaren,
før bladene har udfoldet sig, og som forøvrigt er vel kjendt paa
grund af barkens skarpt brændende smag. Ogsaa blaaveis
(anemone hepatica) og hvidveis (anemone nemorosa) viser sig i disse krat
om vaaren.
I løvskogpartierne omkring Lillehammer er birken,
lavlands-birken ybetula verrucosa) det mest fremtrædende træ og danner
paa flere steder smaa skoge, hvis skjønhed forhøies ved de
talrige hængebirke, der altid beklæder de tørre, i lv liggende
skraaninger. Paa den vestlige skraaning af den skogklædte
Balberg-kamp trives løn og lind (tilia parvifolia) i de solrige lier; den
sidste findes i størst mængde omkring Hove og Jørstad, hvor
ogsaa almen (ulmus montana) forekommer. Af mere kuldskjære
buske findes i omegnen af Lillehammer ved Mjøsens nordende
krossved eller beinved (viburnum opulus), ledved (lonicera xylosteum
med smaa, gulhvide blomster og tysbast eller tyved (daphne
meze-reum). Endvidere er der her at se trollheg eller brakali (rhamnus
frangula) og paa et par steder fjeldribs eller urvill (ribes alpinum
og humle (humulus lupulus). Asp (populus tremula) danner paa
mange steder i denne egn skoge, hvor træerne kan naa en
usædvanlig størrelse.
Lind gaar i Gudbrandsdalen op til Ringebu, som er dens
nordligste voksested i indlandet hos os. 1 Øier vokser den i en
nr under Haakna sammen med alm.
Ogsaa længere syd holder de kuldskjære løvtræer sig næsten
udelukkende i lavlandet, og de fjerner sig her ikke langt fra de
Randsfjorden omgivende trakter. Lind gaar saaledes fra de lavere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
