Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 14
KRISTIANS AMT.
ogsaa forekomme den hvidfiltede uldurt (filago montana), den egte
malurt (artemisia absinthium), der er hvidagtig silkehaaret og har
sterk aromatisk duft. Malurt har tidligere været brugt som
medicin ogsaa i Norge. I en islandsk lægebog fra 13de aarh.
staar der: «Malurt, blandet med skreigalde og smurt paa en
mands øre, tager susning bort fra ørene.» Paa Island bruges
malurt ogsaa som insektfordrivende middel, saaledes kan man
holde sig fri for lus og lopper, naar man vasker sig over hele
kroppen med et dekokt af malurt og smør.
Desuden findes den intens blaablomstrede og ru oksetunge
(ancliusa officinalis) og den mere blodhaarede hundetunge (cynoglossum
officinale) med rødbrune blomster.
De tørre bakker er ogsaa det rette voksested for jordbær
(fragaria vesca) og den sjeldnere nakkebær (fragaria collina), som
gaar saa langt op i Gudbrandsdalen som til Fron.
Hist og her i egnen om Randsfjorden og Mjøsen findes
dverg-storkeneb (geranium pusillum) med smaa rosenrøde blomster og rund
-agtig nyreformede, grundt, indskaarne blade, og den vakre
stjerne-tistel eller bergtistel (carlina vulgaris), hvis kurve i tørt veir ser ud
som gyldne stjerner, idet det stive, indvendig straagule og
glinsende kurvdække da er fladt udbredt.
Ugræspliinter. I nærheden af beboede steder, paa gaardstun,
i haver, paa brakmark og ved veikanter eller blandt sæden i agre
forekommer der endel planter, som ikke tilhører den oprinde
lige flora, men hvis optræden mere skyldes tilfældigheder.
Denne slags planter, som i almindelighed benævnes med et fælles
navn ugræs, er der mange af i amtets dyrkede egne, især dog i
trakterne om Mjøsen og Randsfjorden.
De fleste ugræs har en jevn udbredelse i amtet, og mange findes
i mængde næsten overalt paa den dyrkede mark; dette er tilfælde
med arter som akerkaal, åkersennep og akerreddik, hyrdetaske, stedmors
blomst, daae, dyller, daunetle eller tvetand, jordrøg (fumaria officinalis),
kjæmpe, melder, vortemelk og tranehals (erodium cicutarium), der alle
hører til landets almindeligste ugræs, ligeledes løvetand, tungræs
paa gaardstunene og store syrer, især høimol (rumex domesticus)
indved udhusvæggene sammen med nesle (urtica dioica) og den
mindre brændenesle (urtica urens). Paa neslen forekommer
undertiden en rodløs snylter, sniketraad (cuscuta europæa), der som en
tynd gulagtig eller rødlig traad slynger sig opover hele neslen.
Ved hjælp af smaa sugevorter, som sidder her og der paa traaden,
trænger den ind i vertplanten og suger næring fra den. Blom
sterue er meget smaa og hvidagtige og sidder sammen i runde
hoveder. I Gudbrandsdalen er sniketraad ogsaa seet paa humle.
En del ugræs er vistnok oprindelig forvildet fra steder, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
