Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYKER.
Ved Valdreshængslet er optalt i 1901—05 gjennemsnitlig
aarlig 34891 tylvter, hvoraf 26 893 tylvter smaalast.
Af det i Begnas vasdrag med bivasdrag i 1900—05 flødede
tømmer opgives 77 pct. at være smaalast (sliberitømmer) af ca.
12 halvmeters længde og 15 cm.s topmaal, medens dimensionen
af den større last var 14 halvmeter og 21 cm.
(’ udbrandsdalslaagens nedslagsdistrikt omfatter dele af Stryn,
Lyster, Jostedal, Grytten, Sunnelven og Opdal, af Nordre
Gudbrandsdalen fogderi store dele af Skjaak, Lom, Vaage, Lesje,
Dovre og Nordre Fron, af Søndre Gudbrandsdalen helt eller store
dele af Vestre Gausdal, Østre Gausdal, Faaberg, Søndre Fron,
Ringebu og Øier.
Omkring vasdragets kilder i den nordvestlige del af
nedslagsdistriktet er der høie fjelde af gneisbergarter i Lesje, Skjaak
og dele af Lom; i sidstnævnte herred bestaar ogsaa store dele
af nedslagsdistriktet af Jotunfjeldenes gabbro. Det meste af
landet er her bart. Længere nede, i Lom og i Vaage, optræder
skifere af forskjellig slags i det faste fjeld, dels lerglimmerskifere,
dels kvartsskifere; lagdelte bergarter, henhørende til
sparagmit-formationen, er raadende forøvrigt i Laagens dalføre til dens
udløb i Mjøsen.
Undergrunden maa i det hele siges at være god skogbund i
de lavtliggende dele af Gudbrandsdalen, men der er i det hele
alligevel lidet skog, idet kun 17 pct. af Laagens nedslagsdistrikt
i Gudbrandsdalen er skogdækket. Men der er store strækninger,
hvor der før har været skog. Nordre Gudbrandsdalen er fattigst
paa skog, idet kun 10.7 pct. af fogderiet er skogdækket; i Søndre
Gudbrandsdalen er der 31.4 pct. skog.
Fra Nordre Gudbrandsdalen afhændes mindre mængder
tømmer i Lom, Vaage, Hedalen og Nordre Fron.
I Søndre Gudbrandsdalen er det hovedsagelig Vestre
Gausdal og Faaberg, som kan afhænde noget tømmer.
I den nordlige del af nedslagsdistriktet vokser fornemmelig
birk, og af naaletræer furu. Granen naar i Laagens
hoved-dalføre ikke ovenfor Sel i Vaage og forekommer ikke i de øverste
sidedale til Ottas dalføre. Længere ned i Laagendalen bliver
grauen overveiende.
Gudbrandsdalslaagens samlede nedslagsdistrikt ved dens
udløb i Mjøsen udgjør 12033 km.2, hvoraf skog 2 057 km.2 eller
17 pct.
Her er flødet gjennemsnitlig aarlig i 1886—90 8 500 tylvter.
Ved Lillehammer lænse optaltes i 1901—05 gjennemsnitlig
aarlig 37 634 (i 1896—1900 20411 tylvter).
I)er er flødet, dog ikke aarlig, i Laagens bielve, Otta, Sjoa.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
