Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 14
KRISTIANS AMT.
mellem eierne og de bruksberettigede, enten deling ønskedes eller
ikke. Den del af ålmenningen, som ved delingen er tildelt de
brugsberettigede, skal behandles efter de regler, som gjælder for
bygdealmenninger. Alle privatalmenninger er nu delt, saa der
skal ikke længere findes saadanne.
I mange almenninger i Gudbrandsdalen var der tvil om
rettighederne, og der var tvist, om de tilhorte staten eller bygden.
Ved resolution af 22de december 1874 nedsattes en kommission
for at undersøge statens ret i almenningerne; den skulde afmærke
grændser, og hvor der var tvist, skulde den søge mindelig
overenskomst. 1 1882 gav kommissionen indberetning med
beskrivelse af almenningerne. En del tvistigheder om grændserne blev
afgjort dels ved overenskomst og dels ved voldgift.
Til Vestfjelds ålmenning i Gausdal og Oier ålmenning i Øier
vilde bygderne ikke erkjende det offentliges eiendomsret.
Til Gausdals Vestfjeldsalmenning er det offentlige ved
over-retsdom af 2den juni 1890 kjendt eiendomsberettiget. Om Øier
ålmenning er ikke afsagt dom.
Kommissionen skulde kun befatte sig med de strækninger,
hvor der var skog, ikke med de nøgne fjeldvidder.
Retten til flere store hoifjeldsstrækninger i Gudbrandsdalen
er uklare.
Flere almenninger omfattede betydelige
hoifjeldsstrækninger. Her er ikke grændserne fuldstændig opmærket, men kun
grændserne for de skogbevoksede dele af ålmenningen, hvilke
grændselinjer i regelen er grændserne mellem ålmenningen og
vedkommende bygds hjemraster.
De almenninger, som alene for en mindre del blev kartlagte
og røssatte af kommissionen, var: Lordalen, Dalsiden, Dovrefjelds
og Grimsdalen. Findalen, Vaardalens almennings søndre del,
Ler-og Bøverdalen, Visdalen, Stordalen og Langmarken samt Nordre Koloen.
I almenningerne og rettighederne der ligger spiren til
mangfoldige ret8tvistigheder.
cSaa skal ålmenning være, som den har været fra gammel
tid», heder det, men det er ikke altid godt at vide, hvorledes
den har været fra gammel tid, og bestemmelsen er, som ovenfor
omtalt, ikke altid overholdt.
Der kan nu tvistes om en ålmenning er kongens ålmenning,
bygdealnienning, sameie eller høifjeld. Privatalmenningerne er
delt efter skogloven.
Grændserne for almenningerne kan være usikre op imod
fjeldet og mod hjemrasterne og mellem de forskjellige
almenninger. To bygder kan fra gammel tid have brugt samme
strækning, og begge mener da, at ålmenningen er deres. Videre kan
det være tvilsomt, hvilken del af bygden det er, som har brugs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
