Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 14
KRISTIANS AMT.
har øvet nogen rettighed over dem, eller paa nogensomhelst ydre
maade har betegnet, at den mente at have nogen ret til dem.
Den brugsberettigede almue havde derimod gjennem lange tider
udelukkende benyttet strækningerne paa enhver maade, hvortil
der har været auledning. Kommissionen mener dog, at staten
endnu eier adskillige fjeldstrækninger i Gudbrandsdalen, ogsaa
udenfor de statsalmenninger, som kommissionen har behandlet.
Hvad der er statens ålmenning, hvad bygdens og hvad der er
sameie og hvad der tilhorer gaardene, er vanskeligt at afgjøre.
Jagtloven af 1899 opstillede nye regler for retten til jagt og
fangst, idet denne tillagdes grundeieren. Da staten udstedte
jagtkort, kom spørgsmaalet om eiendomsretten til fjeldet op. og enkelte
herreder udstedte da ogsaa jagtkort.
Sagen stiller sig vel saa, at der hvor fjeldet eies af bygden
eller private, kan staten ikke udstede jagtkort. Der hvor fjeldet
er bygdealmenning, kan staten ikke udstede jagtkort, og ei heller
bygden, men bygdens egne folk kan jage der. Og i de stræk
ilinger, som maatte være kongens ålmenning, har bygdens folk
urgammel brugsret, og staten synes heller ikke her at kunne
udstede jagtkort til fortræugsel af bygdens folk, soin her havde
samme ret til at jage med hund som en grundeier. Det skulde
da være, at vildtbestanden var saa rig, at bygdens folk ikke
havde brug for alt.
Det kan her erindres, at efter Norske Lov var jagt med
hund kun tilladt dem, som havde «lod og del udi grunden».
Professor Brandt ytrer: I almenninger skulde strengt taget
«alene inden bygds mænd have ret til at jage med hund», men
i den almindelige anvendelse toges det ikke saa strengt.
Bygdens folk har efter dette havt samme ret til at jage med hund
i sin ålmenning som grundeier paa sin grund, og denne ret kan
bygdens folk ikke have mistet i ålmenningen, som skal være,
som deu har været af gammel tid.
Den retslige tilstand synes nu at være den, at bygdens folk,
de brugsberettigede, kan jage i de fjelde, som er bygdealmenning
og statsalmeuning, men jagten kan ikke leies bort til andre,
ligesaalidt som fiskevande kan bortbygsles.
Efter lovbogen er fiske i høifjeldsvand frit for alle bygdens
gaard brugere, hvor ikke vedkommende vand enten gjennem særlig
adkomst eller fra gammel tid af tilligger nogen enkelt. Derimod
har staten eller de brugsberettigede ikke adgang til at
bortforpagte fiskevandene, skjønt det er skeet.
Der er en hel del vande, helst fisketomme, som er
bortforpagtede i henhold til resi. af 8de juni 1870, hvorefter
fiske-løse vande kan bortforpagtes, og fæsteren skal sørge for at
besætte dem med fisk. Der er opkastet tvil om, hvorvidt saadan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
