Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYRElt.
107
den i 6 lodder. Almenningen blev saa ved kgl. resolution af
4de januar 1804 besluttet solgt til Totens, almue for 1 500 rdlr.
samt 293 rdlr. 39 sk. i omkostninger for befaring, opmaaling og
kartlægning af samme.
I 1804 holdt Totens almue et møde, hvorved ethvert brug
blev henlagt til den nærmest og bekvemmest beliggende lod,
hvorpaa der blev afholdt forretning til deling af Totens almenninger.
Efter lange forhandlinger blev bestemt, til hvilken lod hvert af
Totens jordbrug skulde henlægges.
Denne forretning afsluttedes paa sorenskriverkontoret i Toten,
og brugene fordeltes saaledes paa lodderne:
Lod nr. 1 er tillagt 157 matr. brug med samlet skyld 96
skpd. 17 lpd.
Lod nr. 2 er tillagt 86 matr. brug med samlet skyld 89
skpd. 19n/ä4 lpd.
Lod nr. 3 er tillagt 84 matr. brug med samlet skyld 121
skpd. 7V3 lpd.
Lod nr. 4 er tillagt 56 matr. brug med samlet skyld 64
skpd. 4 lpd.
Lod nr. 5 er tillagt 36 matr. brug med samlet skyld 58
skpd. lOVi lpd.
Lod nr. 6 er tillagt 10 matr. brug med samlet skyld 4 skpd.
45/e lpd.
Tilsammen 429 brug med tilsammen skyld 435 skpd. 221/s4 lpd.
Hele kjøbesummen blev derefter fordelt paa eiendommenes
skyld. Deltagelsen i kjøbet var frivillig, og der er endnu enkelte
gaarde, der ikke har eiendomsret i ålmenningen. Alene de
ovennævnte brug har oprindelig været eiendomsberettigede i almen
ilingen; dog har denne eiendomsret været gjenstand for kjøb og
salg saavel helt som delvis paa grund af brugenes deling.
Af en gammel aastedssag mod eiere af lod nr. 4 sees, at de
eiendomsberettigedes antal sammesteds da var 77, idet nogle
skj’ldsatte brug allerede dengang var delte, saa de havde flere
eiere. Udbyttet af salgshugst fordeles efter den gamle skyld paa
de nu anerkjendte eiendomsberettigede.
Brugsretten er uadskillelig fra gaardene og kan ikke
afhændes ; men den er i tidens løb ved udparcellering overført til tiere
brug, uden at dermed følger eiendomsret. Spørgsmaalet om
saadan udvidelse af brugsret har voldt vanskeligheder.
Almenningerne er ikke særskilt skyldsatte, men indbefattede
i gaardenes inatrikulskyld. Hver enkelt lod har sin særskilte
bestyrelse. Ved denne foranstaltning er her afvigelse fra det
almindelige, nemlig at herredsstyrelsen tillige er
almenningsbesty-relse. Denne almenningsret har 1111 meget forskjellig værdi efter
loddernes størrelse og skogrigdom og efter det af samme faldende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
