Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I 14t>
KRISTIANS AMT.
af den blev dyrket allerede i 1851. Senere blev yderligere 50 maal
opdyrket. Der er gravet 14 000 m. grøfter paa Lerudmyren.
Paa en del af myren er anlagt en brændtorvfabrik. Den
leverer torv til Raufoss patronfabrik. Ogsaa ellers bruges
brænd-torv fra Lerudmyren, da vedpriserne er høie
I Bagn og Reinli ålmenning er der et lidet
brændtorv-anlæg igang. Paa Valdressætrene har man begyndt at anvende
brændtorv.
Torvstrø tilvirkes i amtet i mindre mængder.
I lobet af de sidste 10—-15 aar har brugen af torvstro
tiltaget, men det meste torvstrø, som bruges, bliver kjøbt fra andre
kanter af landet. Større gode torvstrømyrer forekommer ikke.
I større høider over havet bliver torvstrømyrerne sjeldnere. Der
er en og anden myr, som indeholder lidt torvstro; men nogen
større fabrikdrift tillader ikke disse smaa mængder. Oftest
forekommer torvstrøet i et tyndt lag ovenpaa brændtorven, fra 10 cm.
og op til 60 em., sjelden mere; er der et dybere lag, er
om-raadet oftest svært begrændset, kun nogle faa maal.
Der er lidt torvstrodrift paa Skirstadmyren og Skattumsmyren
paa Hadeland, samt paa Enger i Nordre Land. Endel gaardbrugere
har slaaet sig sammen og tager op torvstrø væsentlig til eget
brug; men nogen større fabrikation er der ikke. Paa Enger er
der en efter forholdene større torvstrømyr paa ca. 40 maal og
en dybde af op til 4 m. af god kvalitet.
I Vardal er Hunndalens torvstrolag paa Skonhovdmyren, 15 km.
fra Gjøvik.
Hvidmosemyrer forekommer sparsomt i Gudbrandsdalen.
Myrer af hvilkensomhelst slags er der mest inde paa aaserne og
paa fjeldkjølene, men ren hvidmose med større dybde er noksaa
sjelden. Paa en hel del myrer er der lag af forskjellige slags
mosearter øverst; men dette lag er som oftest forholdsvis tyndt,
l/i—Vs m., undtagelsesvis op til 1 m.; nedenunder er massen
muldagtig og uskikket til torvstrø. Disse tynde moselag kan dog
ofte være brugbare som stromaterialer, men de er ikke skikket
for storre fabrikmæssig tilvirkning. De torvstrølag, som findes,
er ordnet paa den maade, at kun optagningen og tørringen
foregaar for fælles regning; knusningen besørger hver for sig, enten
ved haandrivere, hestekraft, vandkraft eller et enkelt lag ved
dampkraft.
Der er en del torvstrølag i Gudbrandsdalen:
I Faaberg er Søndre Aals torvstrolag paa Langmyren, 10 km.
øst for Lillehammer, Nordre Aals torvstrolag paa Langmyren,
Søndre Vingerums torvstrolag paa Haugermyren, vest for
Lillehammer, Nordre Vingerums torvstrølag paa Saksumsdalsmyren,
vest for Lillehammer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
