- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Anden del (1913) /
117

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKOG OG MYRElt.

117

I Bagn og Reinli ålmenning er store vidder med
dyrknings-land og myr i en høide af 700—800 m. o. h. Disse myrer
tilhører ålmenningen.

Paa Bjørdal og Høverlien sætre i Bagn og Reinli ålmenning
har man i en aarrække avlet brugbare poteter hvert aar; antagelig
er høiden mellem 700 ä 800 m. o. h. Der er flere aar avlet
modent byg paa Bratterud sæter, som ligger i omtrent samme
høide.

Sætrene i Bagn og Reinli egner sig for fast bosætning. Her
er store vidder Eksempelvis er Venelien en sammenhængende
flade paa omkring 5 000 maal, hvoraf det meste er god
dyrkningsjord, ca. halvparten er myr, og resten bestaar af fastmark
med moræneler og -grus under og et større eller mindre muldlag
øverst.

Ved Grunna sæter i Gudbrandsdalen bestaar myren
hovedsagelig af stararter med adskillig mose, brun- og hvidmose.
Dybden er paa den flade myr paa de fleste steder over 2 m.

Dyreliv og jagt.

Dyrelivet i amtet veksler med høiden over havet, med
klimatet, aarstiderne og med lændet, om landet er dyrket,
skog-klædt eller nøgent; myrerne har sit dyreliv og indsjøerne sit.
Dyrarterne er stedbundne i forskjellig grad; nogle trives bedst
paa højfjeldet, andre i skogen, atter andre bedst paa lavt land.
Fuglene, der streifer saa vidt omkring, er ogsaa stedbundne,
forsaavidt som det land, hvor de ruger, er deres rette hjemland.
En adskillelse af dyrarterne efter deres opholdssteder kan dog
ikke være skarp, fordi de streifer om og søger ofte uæring udenfor
sit hjemland. Mange af dem trives derhos i de forskjelligste
omgivelser.

Imidlertid er det dyreselskab, som træffes f. eks. i højfjeldet,,
i det hele forskjelligt fra det, som træffes i skogene og paa det
låve vand. Renen er saaledes et høifjeldsdyr, elgen et skogdyr,
hjorten, som ikke findes i amtet, er et kystdyr. Blandt
rovdyrene holder jerven helst til i høifjeldet, maaren helst i
skogen, grævlingen paa lavlandet. Af de mindre pattedyr er
lemænen et ægte høifjeldsdyr, om den end i somme aar foretager
mærkelige vandringer ind paa det låve land; skoglemænen horer,
som navnet viser, hjemme i skogen, medens vonden holder til
der, hvor der er dyrket jord.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-2/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free